Af Per Østergaard
’Væbner Ove Steeg skrev sig 1398-1401 af Ølsemagle’ sådan står der i Trap Danmark.1 At Trap Danmark i sin beskrivelse af Ølsemagle Sogn nævner Ove Steeg ved navn, vidner om, at han har været betragtet som en betydningsfuld skikkelse i sognets historie.
Ove Steeg var væbner, hvilket i denne sammenhæng betyder: ’adelsmand, herremand (af lavadelen), der ikke har modtaget ridderslag’.2 Han tilhørte en gammel slægt med rødder i Jylland. Navnet Steeg kan mindst føres tilbage til 1302, hvor Jens Ovesen Steeg nævnes blandt de riddere og væbnere, der bevidnede en aftale mellem kong Erik Menved og hr. Nicolas af Rostock.3
Slægt
Ove Steeg var barnebarn af Agho (Ove) Steeg, som i 1324 solgte gods til bispen i Ribe, og af Katarina, der som enke skænkede sin halve gård i Skads til kannikkerne i Ribe. Hans far var ridder Agotus (latin) Steeg, der var vidne til forliget i Ribe mellem kong Valdemar Atterdag og de holstenske grever – og senere ved recesen (afslutningen på forhandlingerne) i Kalundborg i 1360.4 Hans mor var Inger Pedersdatter (Basse af Tjele). Hans slægt er beskrevet i Danmarks Adels Årbog 19185 og i Winther Slægten – Dansk Uradel.6
Besiddelser
Ove Steeg skrev sig først til Bøgede ved Bjæverskov, da Kong Oluf den Anden7 den 30. marts 1384 tilskødede ham 16 ørtug skyldjord i Uglestrup.8 I år 1400 var Ove Steg høvedsmand9 på borgen Søborg.10 Den 15. august 1401 forpagtede han på livstids tre gårde i Ølsemagle og én gård i Grubbe Hastrup af Roskilde Sankt Agnete Kloster mod en årlig afgift på syv pund korn.11 På det tidspunkt boede han allerede i Ølsemagle, så der er formentlig tale om en udvidelse af hans engagement i området.
Ove Steeg optræder i omkring 45 sager omtalt i Danmarks Riges Breve imellem 1380 og 1403. Flere af disse – samt senere kilder – viser, at han ud over ejendomme i Bøgede, Ølsemagle, Gammelby og Uglestrup også ejede eller lejede gods i Rønnebæk,12 Grubbe Hastrup,13 Tokkerup,14 og Køge.15 Alt i alt tegner der sig et billede af en både betydningsfuld og velhavende mand.
Ove Steegs død
Ove Steeg døde før 27. februar 1404. Det ved vi fordi på denne dato skødede Svend Jensen af Køge gods i Gammelby til Ove Steegs arvinger på Sjællands Landsting.16
Ove Steg var gift med Kirstine (Kirsten) Pedersdatter. I 1412 fik hun en gård i Ølsemagle og to gårde i Skensved i pant af biskop Peder i Roskilde.17 Disse gårde blev indløst igen af Roskilde Kapitel i 1439.18
I år 1429 solgte Kristine sammen med sine svigersønner Konrad Massow og Jens Olufsen sin gård ved Vesterport i Køge til dronning Phillippa.19
Eftermæle
I 1431 oprettede Kirstine sammen med sin søn Peder Steeg, kannik i Roskilde, ”et evigt vikariat til ære for treenigheden, jomfru Maria og apostlen Bartholomæus ved et allerede opført alter i Vor Frue kapel i Roskilde domkirke og skænker gods hertil i Volborg og Faxe herreder”. 20
Det vides ikke, hvordan Ove Steeg fik relationer til først Bøgede og senere til Ølsemagle, men da han var af gammel adelsslægt, kan det være i forbindelse med arv eller ægteskab. Der er ikke fundet oplysninger om Kristine Pedersdatters slægt, men hun har formentlig også været af god familie og kan have bragt arvegods med ind i ægteskabet.
Børn
Ove Steeg og Kirstine Pedersdatter fik tre børn: Helene Ovesdatter, der blev gift med væbner Johannes (Jens?) Olufsen; Mette Ovesdatter, der blev gift med Konrad Massow, og Peder Steeg, der blev kannik i Roskilde. Der kendes ingen fødselsår for børnene, men det er sandsynligt, at de – i hvert fald delvist – er vokset op i Ølsemagle.
Svigersønnernes stand synes at understrege Steeg-familiens status. Væbner Jens Olufsen tilhørte den adelige Halvegge-slægt,21 mens Conrad Massows betydning blandt andet fremgår af, at han blev indkaldt som vidne, da Roskilde-bispen Jens Andersen (Lodehat), sammen med biskoppen af Oslo og fem lægmænd – heriblandt Conrad (Cort på latin) Massow – den 11. september 1425 i Kalundborg bevidnede unionstraktaten mellem Danmark, Sverige og Norge, udstedt i Kalmar den 13. eller 20. juli 1397.22
Han var også vidne ved oversættelsen af et brev fra de holstenske grever Heinrich, Adolf og Gerhard, hvori de retter sig efter den romerske konge Sigismund og hans stedfortræder hertug Rumpold i en strid med kong Erik af Pommern.23
Conrad Massow stammede muligvis fra den pommerske familie, som stod Bogislaw af Pommern nær. Bogislaw var tæt knyttet til den danske konge Erik af Pommern (regent 1412-1439).24 Ifølge vonmassow.com optræder en Kurt Massow fra Pommeren i danske aristokratiske arkiver – formentlig identisk med Conrad Massow.
Boligen i Ølsemagle synes at have været lejet. Den 24. juli 1421 krævede Ingeborg, enke efter Jeppe, tidligere Ølsemagle, på Ramsø Herredsting retten til sin fædrene gård med et tilliggende på et halvt bol land og en frugthave – den gård, Ove Steeg tidligere havde beboet. Hun hævdede, at hun aldrig havde afhændet gården, men af nød pantsat den til Niels Hågensen kaldet Snefod for 14 mark sølv.25
Det skete i ifølge til et udateret brev muligvis før 1380.26 Brevet er på latin og vanskeligt at tolke i webbaseret oversættelse, men det synes at fremgå, at Niels Hågensen Snefod modtog gården i pant for 14 mark sølv, muligvis fra en Jakob Nielsen, som måske var Ingeborgs far.
Niels Hågensen må have repræsenteret Sankt Lucius Kirke eller senest i 1421 have overdraget pantet dertil, da Peder Stål af Ølsemagle den 24. juli 1421 indløste pantet ved at betale de 14 mark sølv til en kantor og en kannik fra Sankt Lucius Kirke i Roskilde.27 Hvilken relation, der var mellem Ingeborg og Peder Stål, vides ikke.
Væbner Ove Steeg har formentlig haft en administrativ rolle i Oluf den Andens og Margrethe den Førstes regeringstid – i en periode som høvedsmand på Søborg – og har nok været en respekteret og velstående mand.
Hvorfor han boede i en lejet gård i Ølsemagle, når han ejede flere ejendomme andre steder på Sjælland, står fortsat som et lille mysterium – ikke mindst fordi der ikke er dokumentation for, at der har ligget en egentlig adelig sædegård eller væbnergård i Ølsemagle.
Noter
1. Trap Danmark. 3. Udgave, 2. Bind, Side 366. 1898
2. Ordbog over det danske Sprog. Ordnet.dk – Væbner
3. Danmarks Riges Breve 2. Række Bind 5, 1299-1305, Side 181
4. Danmarks Riges Breve 3. Række Bind 5, 1357-1360, Side 213 og 241
5. Danmarks Adels Aarbog 1918, 35. årgang, København
6. Winther Slægten – Dansk Uradel af Aase Winther, Forlaget Uhrskov 1. Udgave 1. Oplag, 2015
7. Kong Oluf den 2, søn af Margrethe og Norges kong Olav IV Håkonsson. Han blev født i december 1370 og døde 3. august 1387. Han var konge i Danmark 1376-1387 og i Norge 1380-1387. Indtil han blev 15 år, var hans mor Margrete 1. hans formynder. https://da.wikipedia.org/wiki/Oluf_2.
8. Danmarks Riges Breve 4. Række Bind 2, 1380-1385, Side 455
9. Den Danske Ordbog. ordnet.dk: En høvedsmand var anfører for en hærafdeling eller en person, der forvaltede et område, fx et len.
10. Danmarks Riges Breve 4. Række Bind 7, 1399-1400, Side 299
11. Bibliotek. Diplomatarium Danicum 1401 DD nr. 14010815001
12. Danmarks Riges Breve 4. Række Bind 3, 1386-1388, Side 127
13. Danmarks Riges Breve 4. Række Bind 3, 1386-1388, Side 358
14. Bibliotek, Diplomatarim Danicum 1403 DD nr. 14039999037
15. Bibliotek. Diplomatarium Danicum 1429 DD nr. 14290109001
16. Bibliotek Diplomatarium Danicum 1404 DD nr. 14040227001
17. Bibliotek. Diplomatarium Danicum 1412 DD nr. 14120211001
18. Danmarks Breve fra Middelalderen tredje Bind 1401-1450, side 532
19. Bibliotek. Diplomatarium Danicum 1429 DD nr. 14290109001
20. Bibliotek Diplomatarium Danicum 1431 DD nr. 14310717001
21. https://finnholbek.dk/getperson.php?personID=I20647&tree=2
22. Bibliotek. Diplomatarium Danicum 1425 DD nr. 14250911001
23. Bibliotek. Diplomatarium Danicum 1426 DD nr. 14261117002
24. https://vonmassow.com/historisches/familiengeschichte-im-wandel-der-zeiten-2/
25. Bibliotek. Diplomatarium Danicum 1421 DD nr. 14210724001
26. Danmarks Breve fra Middelalderen med uddrag af hidtil utrykte, ved Kr. Erslev m.fl., 1894-1912. 2. Bind, Side 515