Af Hanne Hansen, Højelse Sognearkiv
Landboreformer og -love førte til udstykning af husmandssteder. Indtil 1920 var der i Danmark oprettet 9.264 husmandssteder, hvoraf mere end en tredjedel, de 3.446, var oprettet på Sjælland.
Husmændene kunne i de fleste tilfælde ikke opretholde en rimelig eksistens alene baseret på jordbruget og husdyrholdet. Husmændenes sideerhverv kunne f.eks. være mælkekørsel til mejeriet. Nogen større fortjeneste efter dagens mælkekørsel var der ikke tale om, og husmanden måtte bruge sine egne heste. I 1920’erne og 30’erne fik en husmand på årsbasis 800-1.200 kr. for en mælkerute.
Også på Egedesvej i Lille Skensved blev der i februar 1924 udstykket en matrikel på ca. 10 tdr. land fra en større gård til et husmandssted. Det var i de år på størrelse med andre husmandssteder. Allerede pr. 1. november samme år blev husmandsstedet solgt videre, dog uden at være helt færdigbygget.
Da husmandsstedet var færdigbygget, kom besætningen til at bestå af heste, køer, grise og en hel del fjerkræ. Heste var trækkraft ved markarbejdet m.m., mælken blev leveret til Naurbjerg Mejeri og grisene blev leveret til Køge Andelssvineslagteri. Der blev solgt både ande- og hønseæg – andeæg til 20 øre pr. stk. og hønseæg til ca. 80 øre pr. kg. Der blev også solgt levende fjerkræ, f.eks. høns á 40 øre pr. stk.
I de følgende år bliver udruget og solgt levende fjerkræ, f.eks. kyllinger, høns og haner. Eksempelvis bliver der i 1937 solgt haner til 70 øre pr stk.
Ved depressionen blev økonomien stram, og det blev nødvendigt for husmanden at køre en mælkerute for at supplere indtægten.
Som det ses på et par af billederne var arbejdet på husmandsstedet slidsomt med meget manuelt arbejde. Udover arbejdet med husholdningen med alt hvad det indebar, måtte husmandskonen deltage i arbejdet i mark og stald. Helt frem til en gang i 1960’rne blev markarbejdet, f.eks. høst af roer udført ved brug af heste og -vogn. Nogle af de samme heste var i øvrigt med i 1959 på et af de sidste dyrskuer på Bellahøj, inden dyrskuet flyttede til Roskilde.
Brugsvand til såvel vanding af dyrene som vask af mælkejunger m.m. blev pumpet op af den brønd, der blev etableret på gårdspladsen. Også brugsvand til husholdningen blev hentet ved vandpumpen. Senere blev der etableret en motordrevet vandpumpe.
Til trods for det meget manuelle arbejde på husmandsstedet, blev der i 1940’rne tid til deltagelse i sognerådsarbejde i den daværende Højelse Kommune.
I 1950 blev husmandsstedet solgt til sønnen, som ejede det til 2003. Fra 1924 til 2003 var der dermed kun to ejere af husmandsstedet. I de første år efter overtagelsen gik sønnen ud som daglejer i høsten.
Efter salget til sønnen blev der med tiden investeret i maskineri til det hårde arbejde og der blev bygget ny kostald, så antallet af køer kunne øges. Husmanden kunne nu undvære lønindtægten og både husmanden og ægtefællen engagerede sig i foreningsarbejdet i Husmandsforeningerne (i dag Familielandbruget). Husmanden blev formand for Højelse Husmandsforening og husmandskonen var en af initiativtagerne til oprettede af Højelse 4H, og hus arrangerede diverse kurser, f.eks. Madlavning for mænd og Blomsterbinding.
Husmandsstedet sælges igen i 2015, staldbygningen rives ned og stuehuset udvides. I 2018 bliver stedet eksproprieret af Køge Kommune. Ejendommens bygninger nedrives og matriklen bliver en del af et større industriområde, som stadig udbygges. Der er nu logistikvirksomhed på matriklen.
