På dette sted fortælles et kapitel af værftseventyret i Køge. Første Verdenskrig (1914-1918) gik hårdt ud over Europas handelsflåder. Mange skibe blev sænket af u-både. Det skabte et stort behov for nye skibe. Der blev derfor anlagt nye værfter landet over.
Køge fik hele to skibsværfter i 1918, nemlig Køge Værft (1918-1923) på Nordre Havn og Codanværftet (1918-1921), som lå her, hvor Køge Roklub i dag har klubhus. Ved Codanværftet var der to beddinger til træskibe og tre til betonskibe. Da værftet var på sit højeste, var der ansat godt 200 værftsarbejdere her.
På grund af Verdenskrigen var der mangel på stål, som også var blevet dyrt. Codanværftet forsøgte i stedet at bygge skibe i tidens nye vidundermateriale, armeret jernbeton. Codanværftet var en pioner i Danmark og blandt de første til at udnytte dette materiale.
Codanværftets direktør Thorning-Christensen kunne i 1918 stolt meddele, at man var i gang med at bygge Triton, Europas største jernbetonskib på 60 meter.
Fordelen ved beton var, at det var et billigt materiale. Til gengæld gav det et tungt skrog. Jernbetonskibene blev aldrig nogen stor succes, for det viste sig, at skibene ikke kunne holde til rystelserne fra de store dieselmotorer. Man nåede kun at bygge 2 af disse skibe inden lukningen i 1921. Priserne på stål og færdige skibe var faldet igen. Da der var bundet store anlægsudgifter i værfterne, gik begge hurtigt konkurs.
Under det korte værftseventyr blev der hurtigt opført boliger til at huse de mange nye familier, der flyttede til Køge. Det var Nordre og Søndre Værftsgård ved Østre Sandmarksvej samt Codanhusene på Norgesvej.
Siden 1946 har Køge Roklub haft sit klubhus her. Klubbens firer med styrmand vandt bronze ved Olympiaden i London 1948, og Erik Larsen blev i 1950 og 1951 europamester i single-sculler. Ulla Jensen vandt guld i dobbeltsculler ved VM i 1990.
Her finder du en samling fotografier fra Codan Værftet på Søndre Havn i Køge.