Glimt fra Køges Historie – Højelses Gadekær

Af Hanne Hansen, Højelse Sognearkiv

Højelses Gadekær, ca. 1920.

”Midt i Højelse By ligger et gadekær, der mærkeligt nok bærer navnet ”Bornholm”. Det har været ret lavvandet, men i ældgamle dage brugtes det til vanding for kreaturer, og byens folk vaskede tøj i det”.

Ovennævnte citat indledte en artikel i Østsjællands Folkeblad (nu Dagbladet) den 20. november 1952, skrevet af N.P. Nielsen.

N.P. Nielsen omtaler i sin artikel, at der indtil begyndelsen af det 20. århundrede groede en mægtig, ældgammel ask på den vestlige side af gadekæret i Højelse. Han omtaler også, at indtil ca. 1952 kunne de sten, hvorpå der blev vasket tøj i ældre tid, stadig ses ved den nordlige side af gadekæret. Det mest interessante ved gadekæret er imidlertid de sten, som frem til 1950’rne stod langs vejen – altså øst for gadekæret. En gammel husmand, Peder Nielsen, kunne berette, at da bystævnet syd for gadekæret forsvandt, blev de sten, som bymændene havde siddet på, anvendt til kantsten ved gadekæret ud mod vejen. I 1950’rne kom der imidlertid ordre fra politiet om, at gadekæret skulle uddybes, så der kunne være vand til slukning af ildebrande.

De gamle kantsten blev fjernet, og der blev opsat en cementkant rundt om gadekæret samtidig med, at gadekæret blev uddybet. Der blev også opsat et trådhegn om branddammen. Et skilt tydeliggjorde, at gadekæret nu var blevet til en branddam.

Brandvæsenet hentede vand i Højelse Gadekær, da Ottegården brændte i 1969, og brandmajor Werner Poulsen, Ærtebjerggård, var naturligvis til stede ved branden. En brandmajor havde bl.a. ansvaret for brandvæsenets materiel og inventar.

I 1997 havde Højelse Landsbylaug fået adgang til et stykke jord i forlængelse af gadekæret på den nordlige side – mod symbolsk betaling til landmanden naturligvis, og Højelse Tingsted blev etableret med et lindetræ og tilhørende sten i rundkreds samt opsætning af bord-/bænkesæt. Branddammen blev nedlagt senest i 2005, og Højelse Landsbylaug samarbejdede med Køge Kommune om, hvordan gadekæret kunne føres tilbage til det, det var engang samtidig med, at landsbylauget overtog ansvaret for vedligeholdelse.

Siden etableringen har Højelse Landsbylaug hvert år benyttet tingstedet til hyggeligt samvær med f.eks. ølsmagning/spisning, når arbejdet med vedligeholdelsen af gadekær/tingsted er afsluttet.

Også mange cyklende turister – danskere som udlændinge – på den regionale Cykelrute nr. 9 nyder godt af Højelse Tingsted om sommeren og holder en velfortjent pause for at nyde f.eks. en medbragt frokost.

Andre gadekær – også kaldet vandinger

Nord for den gamle Højelse by lå et andet gadekær (en vanding), Skrædderparken, hvor der også i ældre dage blev vasket tøj. Navnet Skrædderparken hentyder til, at en skrædder skulle være druknet i vandingen. Frem til det 19. århundrede lå der øst for byen en anden vanding, der kaldtes Smedeparken. Nord for Lundtoftegårds have lå i ældgammel tid endnu et vandingssted, Boeskær. I det 16. århundrede lå sydøst for byen et vandingssted – Bønnekær. Lige sydøst for Bønnegaard stødte man i begyndelsen af 19-hundredeårene ved udgravning af en ajlebeholder på et brøndanlæg fra middelalder eller oldtid.

Mange af disse vandinger er opstået ved, at der på byens forte (i landsbyfællesskabets tid et fælles areal i landsbyen) blev gravet ler til klining af husenes vægge og gulve.

I meget tørre somre blev vandingsstederne tørlagt, så man måtte søge til vandinger ved enden af tofterne (jordlodderne), f.eks. øst for det sted, hvor Ærtebjerggård ligger, eller til den vanding der lå syd for den vestre ende af præstegårdshaven. I exceptionelt tørre somre – måske som i 2018 – var der endnu håb om vand i Langenden – hvor der nu er sportsplads og Skensvedhallen. I en meget tør sommer – ca. 1820 – måtte man hente vand i en brønd ved Klokkerholm på Ølsemagle Mark (Ølbyvej 178).

Billede 1: Højelse Gadekær med Ottegården i baggrunden, ca. 1920.

Køge Arkiverne følger regeringens retningslinjer og holder lukket til og med 8. februar. Har du spørgsmål eller efterspørgsler kan vi kontaktes på byarkiv@museerne.dk.