I dag er der nok kun få, der endnu kan huske Køge Dyrepark. Det er måske ikke så underligt, for parken lukkede helt tilbage i 1938. Man skal således være et godt oppe i årene, for selv at have oplevet og ikke mindst kunne huske dyreparken. Endvidere nåede Dyreparken kun at eksistere i et par år.
I foråret 1935 flyttede Leo Arnfeldt Truelsen med familien til Køge med det formål at åbne en dyrepark. Han fandt en grund lidt nord for Køge over for Gummifabrikken (nuværende Fyrvej 3). Grunden ”lå godt for den befærdede vej og så var der en rindende bæk med krystalklart vand og kridhvid sandbund”, som han kunne bruge.
Ejeren begyndte straks et stort egenhændigt arbejde med at grave damme, bygge bure og plante. Der var meget der skulle gøres, for at forvandle den tomme byggegrund på lyngen til en spændende og indbydende dyrepark.
Offentligheden fulgte nysgerrigt med før åbningen. Det har selvfølgelig vakt køgeborgernes interesse, at der nu kom en dyrepark til byen. Østsjællands Folkeblad skrev den første reportage om dyreparken i august 1935.
”Dyreparken ved Gummifabrikken er i Sommerens Løb undergaaet en stor Forandring. Ejeren af den kønne Grund, Arnfeldt Truelsen, har været uhyre flittig. Bækken, der løber gennem Grunden, er blevet uddybet og ledet ind i smukke Bassiner, hvor til sin Tid Hejrer og andre Vade- og Svømmefugle vil færdes. For Tiden er Hr. Arnfeldt Truelsen i Færd med at bygge Fasanvolierer, hvor forskellige Fasanarter skal have deres Hjem, og om kort Tid vil der blive indrettet store, aabne Bure til Aber og Bjørne. Der var i øvrigt Rejsegilde i Gaar paa en Beboelsesejendom til Ejeren, og den bliver selvfølgelig ikke helt almindelig. Saaledes bliver der Akvarier i Kælderetagen. Haven aabner først til Paaske, saa Dyreparken vil endnu i nogen Tid befinde sig paa Forberedelsernes Stadium”.
Efter åbningen af Køge Dyrepark den 31.5.1936 havde 1400 gæster lagt vej forbi dyreparken. Gæsterne var både lokale folk, men også Københavnere fandt vej til. Ejeren har beskrevet at køgensere og københavnere strømmede ind, så det var ganske overvældende. Men det var jo også ”i cyklisternes tid”, som han formulerede det. Det var dengang, det ikke var så ualmindeligt, at man tog cyklen halvvejs over Sjælland og hjem igen samme aften.
Haven havde et pænt udvalg af danske og eksotiske dyr. Det var dog ikke uden vanskeligheder at fremskaffe de dyr, som ejeren ønskede sig til haven. ifølge avisen var det svært at skaffe aber til den lille dyrepark idet ”…Tyskerne anvender alle de Aber, der kan skaffes, til Forsøg med Giftgas. Det lyder ikke særlig hyggeligt”. Det var heller ikke nemt at skaffe dyr fra udlandet i 1930´ernes kriseramte økonomiske klima. Så de fleste dyr kom fra andre danske zoologiske haver.
Parken fik, som allerede nævnt indledningsvis, en ganske kort historie og måtte lukke allerede i 1938. Det var der forskellige grunde til. Blandt andet må man nok antage, at besøgstallet er dalet efter den flotte åbning. Da dyreparken blev etableret, var der som nævnt ”en rindende bæk med krystalklart vand og kridhvid sandbund”. I de følgende år der dog bygget meget på Lyngen og alle med kloakudløb til bækken, så vandet i dammen blev mere og mere mudret. Da han lukkede parken beskrev han, at bækken nu var ”en stinkende mudderpøl”.
Den fulde historie om Køge Dyrepark kan læses i det nyeste nummer af Køge Arkivernes årsskrift ”Køge Studier 2018”, som kan fås i boghandlerne i Køge og på Køge Arkiverne.