Ved gennemgang af gamle arkivalier fra Højelse Sognearkivs husstandsindsamling i sommeren 1963 dukkede et postkort op, som var modtaget af Væver-Christian i Svinehuset på Ølby Ås. Postkortet var i øvrigt produceret af Løvendahl, København, og var fra 15. oplag! Postkortet omhandlede Alberti-sagen, som kort fortælles efterfølgende.
En af i alt 54 folkevalgte repræsentanter i Landstinget (det ene af den danske Rigsdags to ting, det andet var Folketinget) i perioden fra 1890 til 1908 var P.A. Alberti– valgt i Køge-Kredsen. Alberti blev i 1873 uddannet jurist og nedsatte sig som sagfører. I 1876 blev Alberti overretssagfører og i 1881 højesteretssagfører. Få år senere blev Alberti sin fars suppleant i bestyrelsen for Den Sjællandske Bondestands Sparekasse og fra 1890 sparekassens formand.
Allerede som sagfører fik Alberti et dårligt ry på grund af sin store spillelyst. Han drev desuden suspekte byggespekulationer i ejendomme på Nørrebro og blev regnet for en hård hund, når det gjaldt pengesager. Allerede før Alberti kom i Landstinget, havde han opbrugt hele sin mødrene arv.
P.A. Alberti var kendt som en handlekraftig mand. Han grundlagde i 1888 Sjællands (senere Østifternes) Brandforsikring for mindre Landbygninger og samme år Danske Landmænds Smøreksport-Forening. Dermed fik Alberti stor indflydelse i bondestanden. Særligt sidstnævnte forening var indbringende, og kapitalen herfra var medvirkende til, at Alberti kunne investere i guldmineaktier. Allerede i 1892 oprettede Alberti også et dagblad, Dannebrog – dagblad for Det Moderate Venstre.
Fra 1901 og frem til 1905 var Alberti med i den første Venstreregering som Justitsminister. Alberti repræsenterede en politik, som ikke kun blev fremført på vælgermøder, men også ved besøg i private hjem og af lejede agitatorer. Albertis gode evner som en handlekraftig mand med en ubureaukratisk evne til at se kernen i en sag kom frem, men blev samtidig fulgt af stor hensynsløshed over for sager og personer, der mishagede ham. Efterhånden blev han udsat for stærk kritik for at misbruge sin myndighed til at skaffe sig personlige fordele.
I 1907-08rejste to medlemmer i Rigsdagengentagne klager over hans forvaltning med nærgående beskyldninger om, at han misbrugte sin myndighed, men han tilbageviste dem med stor snilde, skønt de i virkeligheden var vel begrundede. Dog svækkedes derved hans stilling som minister, og hans embedsfæller ønskede hans afgang.
I 1908 tog Alberti sin afsked netop på 7 års dagen for din udnævnelse til justitsminister og blev hædret med titlen som gehejmekonferensråd (en uofficiel betegnelse for en kongens nærmeste og fornemste rådgiver med ret til at kalde sig excellence). Året forinden havde han ladet slotsarkitekt Thorvald Jørgensen opføre sig en stor sommervilla i Rungsted Kyst. Den villa blev i øvrigt sat til salg i 2011 for 15,8 mio. kr.
Pressen havde dog ikke glemt Alberti, og især Politiken fortsatte skriverierne om økonomisk urent trav i sparekassen. I september 1908 gav Alberti op og meldte sig som bedrager på Københavns Domhus. Alberti erkendte sig skyldig i underslæb og dokumentfalsk over for Den Sjællandske Bondestands Sparekasse for et beløb på ikke mindre end 15. mio. kr. – svarende til ca. halvdelen af sparekassens kapital. Alberti havde i 10-12 år brugt af de betroede midler til at foretage vilde børsspekulationer, f.eks. i guldmineaktier. Albertis egen henvendelse til politiet kom kun ganske kort inden, han ville være blevet afsløret. Et halvt år inden afsløringen havde statsrevisorerne været på uanmeldt besøg i justitsministeriet for at se på regnskabsbøgerne i Albertis aflåste pengeskab. Han hidsede sig op over, at hans ære blev krænket ved en sådan mistillid til en mand i hans stilling. Da den ene revisor insisterede på at se bøgerne, rakte Alberti ham nøglen til pengeskabet og sagde, som sandt var: “Mine herrer, hvis De åbner dette skab nu, er jeg ikke landets justitsminister længere!” Det skræmte dem så meget, at de trak sig bukkende ud af hans kontor!
Alberti blev idømt otte års tugthus og sad fra 1910 til 1917 i henholdsvis Horsens Statsfængsel og Vridsløselille Statsfængsel. Mens han afsonede straffen, gjorde han brug af en rettighed, han som justitsminister selv havde indført: Retten til at gå med en hætte, der skjulte fangens ansigt, så han forblev anonym for alle andre. Men da Alberti selv var den eneste, der nogensinde benyttede sig af rettigheden, vidste de andre fanger straks, de så manden med hætte på – at der kom Alberti! Efter dommen i 1910 blev Alberti frataget ordner og ærestitler.
En person har moret sig med at udnytte Albertis situation til at udfærdige det omtalte postkort med følgende ordlyd:
”Tvangsauktion
På Rom- og Daadhuset i Smørum afholdes Søndagen den 31. september 1908 Tvangsauktion over de Geheime-raadden Peter Adler Alberti tilhørende Effecter, hvoraf særlig fremhæves: 1 sort Samvittighed, 1 Posefuld Frækhed, 15 Sække Løgne, 1 plettet Ridderkort, nogle falske Regnskaber, 1 Smørregnskab, som ikke er ført, 1 Pengeskab med Indhold 1 øre, 1 Foustage spildt Tillid, 1 Stamme Køge Høns, 1 Æske Lumskeri, noget ubestemmeligt laaddent og noget bestemmeligt raaddent, m. m. m.
Inkassator Byfogedfuldmægtig Jochumsen bekjendte uvederhæftige Købere kunne forvente Credit indtil Mikkelsdag.
Smørum den 20. Sept. 1908
Jochum Jochumsen”
Af frivillig medarbejder Hanne Hansen, Højelse Sognearkiv