Køge 1914-2014. Demokrati med forsinkelse

1914-2014. Et jubilæum i Krigens skygge.

Af Lars Kjær

Første gang, kvinderne kunne stemme ved et rigsdagsvalg, var i 1918. Valglokalet på Køge Rådhus med valgbestyrelse, listeførere og et par vælgere. Ved bordene i venstre side forrest Emilie Friderichsen, dernæst Margrethe Blume, Johanne Kindberg og Kamilla Kristensen. Stående til v. Marie Svarre og til h. dameskrædderinde frk. Jensen. I forgrunden Julie Langkilde.
Første gang, kvinderne kunne stemme ved et rigsdagsvalg, var i 1918. Valglokalet på Køge Rådhus med valgbestyrelse, listeførere og et par vælgere. Ved bordene i venstre side forrest Emilie Friderichsen, dernæst Margrethe Blume, Johanne Kindberg og Kamilla Kristensen. Stående til v. Marie Svarre og til h. dameskrædderinde frk. Jensen. I forgrunden Julie Langkilde.

I år er det 100 år siden Første Verdenskrig brød ud. Danmark forholdt sig neutralt i krigen og formåede at styre uden om krigens rædsler. Alligevel satte krigen sit præg på Danmark og hverdagen i Køge.

Til september følger kulturfestivalen Golden Days op med en lang række arrangementer i hele hovedstadsområdet. Temaet hedder i år Krig no. 1. Som optakt til efterårets Golden Days arrangementer i Køge, bringer Køge Arkiverne og Lørdagsavisen en række fortællinger fra Køge. De handler alle om Køge i tiden omkring Første Verdenskrig. Historierne bringes sommeren over i Lørdagsavisen og offentliggøres også løbende på www.koegearkiv.dk

Demokrati med forsinkelse

Med Grundloven fra 1849 blev en stor del af vores samfunds grundlæggende principper lovfæstet. På et punkt lod Grundloven dog meget tilbage at ønske, og det var i forhold til forholdet mellem mænd og kvinder. Det var kun mænd, som var valgbare og havde stemmeret.

Det blev i stigende grad opfattet som uretfærdigt, både blandt mænd og særligt blandt kvinder. Igennem 1880´erne og 1890´erne blev der vedtaget forslag om indførelse af valgret for kvinder i Folketinget, men de faldt i Landstinget.

I starten af 1900-tallet fik kvinder valgret og blev valgbare til en række instanser lavere instanser. I 1903 til menighedsrådene. I 1905 var det til værgerådene, som tog sig af forsømte børn. I 1907 kom de kommunale hjælpekasser til. Vi skal frem til 1908, før mænd og kvinder fik lige og almindelig valgret til kommunevalgene, forudsat at de havde boet og betalt skat i kommunen i mindst 2 år.

Først med Grundlovsændringen i 1915 fik kvinder stemmeret og valgbarhed til Rigsdagen på samme vilkår som mænd.

De nye rettigheder kom ikke af sig selv. Der lå et ihærdigt og målrettet arbejde bag. Efter 1907 dannedes Landforbundet Kvinders Valgret. Forbundet havde kun en eneste målsætning, og det var at få indført valgret for kvinder. Køge fik også sin egen lokalafdeling i 1907, nemlig Køge og Omegns Kvindevalgretsforening. Den blev stiftet ved et stort møde på Teaterbygningen, hvor 4-500 mennesker var forsamlet. Da valgretten for kvinder endelig blev indført i 1915, nedlagt både lands- og lokalafdelingerne sig selv. Målet var nået.

Under og efter Første Verdenskrig blev kvindevalgretten udbredt på tværs af mange europæiske lande. Krigen betød, at mange kvinder måtte overtage forskellige samfundsfunktioner og i højere grad end tidligere arbejde uden for hjemmet. Det gjorde det tydeligt, at lovgivningen var uretfærdig.

Læs meget mere i Køge Studier 1990: Da kvinderne i Køge fik valgret. Artikel af Birte Broch.

Køge Byarkiv holder lukket tirsdag d. 19. marts.