Køge 1914-2014. Verdenskrigen blev efterfulgt af den spanske syges hærgen

1914-2014. Et jubilæum i Krigens skygge.

Køge Sygehus
Køge Sygehus

I år er det 100 år siden Første Verdenskrig brød ud. Danmark forholdt sig neutralt i krigen og formåede at styre uden om krigens rædsler. Alligevel satte krigen sit præg på Danmark og hverdagen i Køge.

Som optakt til efterårets Golden Days-arrangementer i Køge om Første Verdenskrig, bringer Køge Arkiverne og Lørdagsavisen en række fortællinger fra Køge.

De handler alle om Køge i tiden omkring Første Verdenskrig. Historierne bringes sommeren over i Lørdagsavisen og offentliggøres også løbende på www.koegearkiv.dk

Verdenskrigen blev efterfulgt af den spanske syges hærgen

Køges første sygeautomobil tilhørte Anders Andersen fra Kirkestræde
Køges første sygeautomobil tilhørte Anders Andersen fra Kirkestræde

Den spanske syge var en influenzalignende virus, som i 1918-1920 spredte sig over det meste af verden. Sygdommen fik navnet ”Den spanske syge”, fordi den spanske presse var de første der skrev om den. Spanien deltog som en af de få europæiske lande ikke i Første Verdenskrig, og pressen var derfor ikke underlagt censur. Så nyheder om sygdommen spredte sig herfra.

Første Verdenskrig fik stor betydning for sygdommens udbredelse. Tætte troppeopbygninger, dårlig ernæring, svækkede immunforsvar hos soldater og befolkninger og mange andre faktorer bidrog til, at sygdommen blev verdensomspændende.

Godt 710.000 danskere nåede at blive smittet af sygdommen. Det var vel at mærke ud af en samlet befolkning på kun godt 3 millioner på det tidspunkt. Man mener at mellem 7.000 og 11.400 danskere døde af sygdommen. På verdensplan mener man, at der døde omkring 25 millioner mennesker af sygdommen.

I Køge lå sikringsstyrken i teltlejr under store dele af krigen. Op mod 1200 mand var samlet, fordelt på 200 telte, hver med plads til 8 mand. I sommeren 1918 lå lejren dog ubenyttet hen, Da godt halvdelen af den 112 mand store garnision i Køge i juli blev ramt af sygdommen, blev lejren derfor anvendt som lazaret for syge soldater.

Også i Køge by slog sygdommen til med en ”explosionsagtig voldsomhed”. Mellem den 12.-31. oktober 1918, kom hen ved 20% af Køges indbyggere under behandling for sygdommen. Og samlet set var godt hver tredje køgenser ramt af sygdommen, i løbet af de år den hærgede.

Den mest effektive bekæmpelse af sygdommen var, at forsøge at afskære smitten fra at spredes. Køges skoler blev derfor midlertidigt lukket og der blev udstedt forbud mod alle indendørs forlystelser, som biografer, teaterforestillinger og offentlige baller. Forbuddet varede i 6 uger, før man kunne se effekten af indsatsen. På det tidspunkt var 19 køgensere døde af sygdommen.

Vil du vide mere om den spanske syges hærgen, så kan vi anbefale Jørgen Mikkelsens artikel i Køge Studier: Da “den spanske syge” kom til Østsjælland. (2003).