Åbning af udstilling om Træskoslaget på Herfølge Arkiv og Bibliotek

Festlig åbning af udstilling.

Fredag den 10. august åbnede udstillingen om Træskoslaget 1807 på Herfølge Bibliotek og Arkiv. Åbningen blev markeret ved en hyggelig sammenkomst, hvor arkivleder Birte Broch og formand for Træskoslagskomiteen, Bruno Juul, holdt taler.

Sjællandske Historiske Artillerie og Feltcorps stillede med 2 mand i deres flotte 1807-uniformer og -våben, som blev vist frem for alle fremmødte. Tidligere orlogskaptajn Palle Nielsen havde medbragt sin “sømandsfløjte” og han fløjtede “faldereb”, hvilket markerede åbningen af udstillingen.

I den kommende tid vil Køge stå i Træskoslagets tegn, hvilket man kan forvisse sig om i den folder som komiteen har ladet fremstille, ligesom man kan læse mere på projektets hjemmeside, www.traeskoslaget.dk

Udstillingen er udarbejdet af Historieskolen Clio ved Køge Byhistoriske Arkiv og Køge Museum i samarbejde og Træskoslagskomiteen havde ydet økonomisk støtte til trykningen.

Udstillingen kan ses fra nu og en måned frem på Køge Bibliotek, Herfølge Arkiv og Bibliotek samt fra den 21. august på Køge Museum, hvor der også suppleres med genstande fra museets samlinger.

Køge Byarkiv holder kun åbent om torsdagen i ugerne 27-32.

Højelse og Skovbo arkiver holder sommerlukket i uge 27-32. Forespørgsler kan rettes til Byarkivet.

Herfølge har kun åbent om fredagen i ugerne 27-32.