Juletilbud fra ”Hit med Historien”

Interesserer du dig for Køges historie? Så kommer ”Hit med Historien” nu med et super tilbud i anledning af den tilstundende jul. Det er alle tiders julegave eller mandelgave.

”Hit med Historien” gentager succesen fra sidste år og tilbyder alle fire bøger til nedsat pris. Fra den 15. november 2010 kan de fire bøger købes samlet til 400 kr. mod normalt 500 kr. Tilbuddet gælder kun indtil juleaften.
Hvis man køber en enkelt bog, koster den som normalt 125 kr.

”Hit med Historien” har udgivet 4 bøger om Køges historie og er i fuld gang med den femte. Det er et samarbejde mellem KøgeBibliotekerne, Køge Arkiverne, Køge Museum og pædagogisk kyndige enkeltpersoner. Bøgerne skrives i samarbejde med en gruppe børn, der fungerer som konsulenter. Ved den næste bog medvirker to 6. klasser fra Søndre Skole. Alle bøgerne er rigt illustreret, især med billeder fra Køge Byhistoriske Arkivs omfattende samling.

I julepakken finder du disse bøger:

Mette Henriksen: Køge i 1950’erne. Køge, 2001.
Henning Bjørn Larsen: Køge mellem krig og fred 1914-1949. Køge, 2003.
Birte Broch: Køge 1850-1914. Frihed, folkestyre og fremskridt. Køge, 2009.
Claus Buttenschøn: Køge 1700-1850. Byen og borgerne. Køge, 2005.

Julepakken kan købes hos boghandlerne i Køge, Køge Bibliotek, Køge Byhistoriske Arkiv og Køge Museum. Begrænset antal pakker.

På projektets vegne
Birte Broch
Arkivleder

Køge Byarkiv holder kun åbent om torsdagen i ugerne 27-32.

Højelse og Skovbo arkiver holder sommerlukket i uge 27-32. Forespørgsler kan rettes til Byarkivet.

Herfølge har kun åbent om fredagen i ugerne 27-32.