Fra den yderste mole kunne man længes ud i verden eller følge med i trafikken af fremmede skibe, der var for indadgående. Udlængsel og eventyrlyst fik i 1890 en ung Køgenser ved navn Emil Opffer til at rejse jorden rundt. Ved hjemkomsten efter to år blev han fejret med en fest, hvor familie og venner var klædt ud i dragter fra hele verden. Køge var tidligt med på globaliseringen. (se foto).
Havnen var Køges port til verden. Indtil jernbanen kom til Køge i 1870, foregik transport af større mængder varer ad søvejen. Også personer rejste gerne med skib, da turen på landevejene var udmattende og besværlig.
Køge havde den bedste havn i hele Køge Bugt. Det var navnlig korn, der blev udført fra havnen. Det kom fra et stort opland, der strakte sig fra Ringsted og op mod Roskilde.
Havneafgifter og told på varer gav byen store indtægter fra de skibe, der lagde ind i havnen. Købmændene, værtshusholderne, gæstgiverne og mange andre tjente også godt på handel og på søfolkene.
Skibene bragte bl.a. klæde, byggematerialer, salt, tjære, kul, jern, glas og lidt krydderier og vin til Køge. Gennem havnens regnskaber kan man følge med i byens forbindelse med omverdenen. I 1638 ankom der 159 skuder til Køge. De udenlandske skibe kom først og fremmest fra Holland, Norge, Sverige samt byerne Rostock og Lübeck.
Senere kom de store ”Argentinere” til Køge. Disse skibe kom med noget så eksotisk som appelsinskaller til Pektinfabrikken i Lille Skensved. De enorme skibe fascinerede mange mennesker, og det var lidt at et tilløbsstykke, når de kom i havn.
Fra tidernes morgen har Køge Havn været hjemsted for fiskerbåde, som har sikret byens borgere frisk fisk fra bugten. I dag deler disse både kajpladsen inderst i havnen med bugserbåden ”Frank” og Marinehjemmeværnets patruljefartøj MHV 815, ”Kureren”.
Her finder du en samling af fotografier i Køge Havn, som viser nogle af de mange skibsbilleder som arkivet ligger inde med.
