App: Historie uden Grænser

koege_mosaik (1)Det er med største fornøjelse, at vi nu kan præsentere app´en Historie uden Grænser.

Igennem det seneste års tid, har partnerskabet TUGRAPP udviklet en turistapp, som er et redskab til formidling af 1600-tallets kulturhistorie i Køge og Hovdala i Hässleholm Kommune. App’en er udviklet for at tage turistinformationen skridtet videre. Den henvender sig til turisten, som søger kulturoplevelser.

Den nye app guider turister videre til oplevelser i Køge og i Hässleholm. Der tages udgangspunkt i den fælles dansk-svenske fortid og historiske spor vi har til fælles.

App’en er et redskab til at give en god oplevelse i Køge og på Hovdala. Man får viden serveret på stedet, hvor historien udspandt sig. Den er tilgængelig døgnet rundt. Så App’en giver turisten muligheder, som det ellers ville være svært for en turist at opsøge.

App’en er udviklet i partnerskabet TUGRAPP mellem Køge Kommune, Hässleholms Kommune i Sverige, Visit Køge og Køge Byhistoriske Arkiv. Det er støttet af EU programmet Interreg IVA Öresund-Kattegat-Skagerrak.

 

Indholdet kan i dag findes på en anden platform, nemlig historiskatlas.dk – God fornøjelse med at gå på opdagelse!

Samlet EUOKS-logo_farve_lilleDK

Køge Byarkiv holder kun åbent om torsdagen i ugerne 27-32.

Højelse og Skovbo arkiver holder sommerlukket i uge 27-32. Forespørgsler kan rettes til Byarkivet.

Herfølge har kun åbent om fredagen i ugerne 27-32.