Byarkivet skifter til almindelige åbningstider – Hver onsdag til kl. 20…

Køge fejrer i denne uge sin årlige Festuge, som altid ligger i udgangen af august. Festugen byder traditionelt på godt sommervejr, og også i år tegner vejret for ugen lovende. På samme tidspunkt, men i øvrigt uden sammenhæng, skifter Køge Byhistoriske Arkiv hvert år sine åbningstider ud. Det er derfor med højt humør og gode sommerdage i udsigten, at Byarkivet fra og med 1.9. går væk fra sommeråbningstiderne og over til – ja, vinteråbningstider kan man næsten ikke få sig selv til at kalde det, men så i hvert fald almindelige åbningstider.

Frem til og med 31.5. holder Køge Byhistoriske Arkiv aftenåbent hver onsdag til kl. 20, mens åbningstiderne mandag, tirsdag og torsdag er fra 10 – 11.30. Alle er velkomne på arkivet med forespørgsler af enhver art.

Find mere om åbningstiderne her.