Køge Høns eller De Kjøge Høns er på én måde et meget kendt udtryk. Alligevel kender man måske ikke betydningen af udtrykket. Det er et meget gammelt udtryk, som kan tolkes på forskellige måder, og det ændrer betydning over tid.
1.) Rent sprogligt har det noget at gøre med begrebet at køge/køje eller kæje høns. Det betyder simpelt hen at kvæle høns. Det har forbindelse med ordet kaje, som betyder kæbe. Vi kan f. eks. sige hold kaje, hvis vi er lidt gammeldags.
Efterhånden skiftede udtrykket betydning, så byen Køge kom ind over. Tidligere udtalte man nemlig byen Køje og ikke som i dag Køge.
Stadigvæk havde det noget at gøre med kæben. Når man sagde, skal du op og se Køge Høns, betød det, at man løftede et barn op ved halsen, så det kunne se rigtig langt omkring. En noget voldsom leg, synes vi i dag.
At se Køge Høns kommer efterhånden til at betyde, at man kommer højt til vejrs og kan se rigtig langt. Vi kender også betydningen i udsagnsordet at køge eller kaage, som betyder at kigge, strække hals (lidt nysgerrigt) eller knejse.
2.) Udtrykket benyttes i forbindelse med at blive løftet op ved hovedet og at komme højt til vejrs. Så resten af kroppen hænger og dingler. Derfor har det fået en forbindelse til det at blive hængt.
Det blev anvendt om folk, der blev hængt uden for Københavns volde. De kom så højt op, at de kunne se Kjøge Høns, sagde man.
H.C. Andersen skriver f. eks. ”At see Kjøgehøns, kommer vist af, tænker jeg, at i gammel Tid, da Galgen stod uden for Kjøbenhavn ved Kallebodstrand, kom de, som hængtes, saa højt op at de maatte see Kjøgehøns.”
Det er nok tvivlsomt, om man rent faktisk har kunnet se hønsene i Køges gårde. Men man havde faktisk høns og andre husdyr i den tids købstæder.
3.) Før i tiden kunne man også henvise til De Kjøge Høns som de meget uartige og utugtige kvinder, der blev straffet ved Køge Kag. Køge Kag var en berygtet bygning på Torvet i Køge. Oven på kagen var der en pæl, som man brugte, når forbrydere skulle straffes i al offentlighed. Så blev forbryderen bundet eller lænket til pælen og pisket og skulle stå der til almindelig spot for hele byen. Det kunne være en kvinde, der havde bedrevet hor f. eks.
Kagen blev revet ned i 1799. Det var i oplysningstiden, hvor man var begyndt at lægge afstand til de skrappe straffeformer, man før havde anvendt.
Når en far i København løftede sin datter i vejret, så hun kunne se Køge Høns, var det altså også for at advare om, hvordan det kunne gå, hvis ikke man fulgte dydens smalle sti.
4.) Den mest almindelige forklaring i dag, henviser til de mange møller, der før i tiden stod lige nord for Køge. I dag er der rester af Køge Stormølle, men langt op i tiden var her 7-8 møller. Her fik man malet korn til at bage brød af.
Møllerne kunne ses fra Køge Bugt og på lang afstand i det hele taget. Møllerne er blandt andet blevet benyttet som landkendinger for skibene ude på bugten. Møllerne havde store roterende møllevinger og kunne godt minde om baskende vinger på høns.
Hvis man fra København blev løftet op og skulle se Kjøge Høns og se rigtig langt, kunne man måske se de baskende møllevinger. I hvert fald har møllerne på afstand mindet folk om det gamle udtryk Køge Høns.
5.) Gennem årene har udtrykket hentydet til at løfte børn op ved halsen, til forbrydere der blev hængt, til utugtige kvinder på Køge Kag og til møllerne nord for Køge. Efterhånden fik det en mere abstrakt betydning, nemlig at komme højt til vejrs og kunne se langt.
I dag bruges udtrykket Køge Høns igen om noget konkret, nemlig en sød, ung pige fra Køge. Det er ikke ment nedsættende, men kun positivt.
Under de 4 karnevaler i 1950’erne og 1960’erne var der et helt korps af unge piger klædt ud som Køge Høns. De var med til at reklamere for Køge og karnevalerne over hele Sjælland. De var klædt ud i særlige kortskørtede hønsedragter.
Senest under Køges 700 års købstadsjubilæum i 1988 optrådte en gruppe unge piger som Køge Høns, der skulle markedsføre begivenheden.
Så der er stadig liv i hønsene. Et eksempel på et historisk udtryk, som tilpasser sig forskellige tiders behov.
Birte Broch
Arkivleder
Køge Arkiverne
Juli 2010