Opffers jordomrejse #12: Det Vilde Vesten

San Francisco, 14. februar 1891.

Jeg kunne nok have lyst til at fortælle mine fredelige landsmænd lidt om forholdene herovre og bad derfor vedkommende embedsmand at underrette mig om de kriminelle tilstande.

Forholdene her er, sagde han mig, desværre langt fra tilfredsstillende.

Der eksisterer her dristigere og mere snedige forbrydere end de fleste andre steder.

For tiden grasserer her en bande farlige tyve, der gør hele byen usikker. De trænger ind til enlige personer, siger deres bekendte “Hænderne op!” og stjæler dernæst alt, hvad der er i huset.

Forleden morgen tængte der en elegant herre ind hos en forretningsmand, som lå i sin seng.
“Hvad vil De?” spurgte forretningsmanden.
“Have Deres penge!” svarede fyren, der havde et tørklæde bundet over næsen, og stod og legede med et par små revolvere.
“Jeg har ingen hos mig”, bemærkede den ulykkelige i sengen.
“Vel, men De har i skabet. De hævede 2000 dollars i banken i går. Hvor er nøglen til skabet?”
“I benklæderne.”
Så åbnede den tilslørede ganske roligt skabet og forsvandt med de 2000 dollars, som ganske rigtigt lå der. Trods politiets efterforskninger er denne dristige mand stadig ikke blevet opdaget.

Der kunne nævnes mange eksempler på banditternes forbløffende virksomhed. For kun et par dage siden indfandt sig tre banditter med sorte masker for øjnene i en urtekramsforretning, hvor der sad ikke mindre end fem mand og passiarede om kaminen.
“Hænderne op!” kommandrede de to banditter og viste deres seksløbede frem. Hænderne kom op i en fart, og den tredje bandit stjal derpå 2-300 dollars af skuffen. Trekløveret trak sig baglæns ud af butikken og er ikke senere kommet til syne.

“Vi har nu”, sluttede politimanden, “400 politifolk her i byen, men tallet vil blive sat op til 600. Måske vil det hjælpe”. Ja, men også kun måske.

"Det Vilde Vesten" er et samlende begreb for vores populærkulturs forestillinger om det barske og og uciviliserede land vest for Mississippifloden i den anden halvdel af 1800-tallet. Tidens legender blev blandt andet sammenfattet og udbredt med William Frederick Codys verdensberømte omrejsende cirkusforestilling "Buffalo Bill's Wild West" startet i 1883. Livet i Nordamerikas vestlige territorier var noget mindre dramatisk, end vores billede af tiden antyder, men det er værd at bemærke, at Emil Opffer også i samtiden lagde vægt på Vestens "lovløshed" i sin reportage tilbage til Danmark. Måske han også havde læst de mange cowboy-romaner, som var populære også dengang? /Courier Litho. Co., Buffalo, N.Y., 1899, Library of Congress.
"Mission San Francisco de Asís", den ældste tilbageværende bygning i San Francisco fra 1776. Californien var på dette tidspunkt meget tyndt befolket, og det vedblev det med at være helt op til midten af 1800-tallet. San Franciscos vækst til storby var kun omkring 40 år gammel på tidspunktet for Emil Opffers besøg. Byens indbyggertal havde oplevet en sand eksplosion efter USAs overtagelse af territoriet fra Mexico i 1848, og "guldfeberen" var netop blusset op. /Ukendt fotograf, mellem 1880 og 1902, Denver Public Library.
[…]

Der er intet land i verden – sagde en meget berejst mand i dag til mig – hvor retsforholdene kunne være mere fordærvede end her.

Retfærdighedens gudinde har i dette land taget bindet fra sine øjne og lader altid uden undtagelse vægten synke ned til den side, hvor det røde guld lægges i skålen. Ingen rig mand hænges i dette land; han kan gøre, hvad han vil, myrde, plyndre, stjæle og synde imod alle bud, når blot han kan præstere det valuta, som banken ejer, i tilstrækkeligt mangefold, så vil han altid blive fri. En mand, der stjæler et rugbrød, får 4 års fængsel; en mand der stjæler 100.000 dollars, intet.

Hvad siger man om følgende: En kone slog, bistået af sin elsker, manden ihjel. Hun blev tilligemed elskeren dømt til fængsel på livstid. Men to år efter, at de var kommet ind, slap begge ud igen. Konen var rig, hun betalte guvernøren og kom på den måde løs fra det gitrede palads. Bladene talte ganske åbenlyst om forholdet.

En herboende læge, Dr. Bauer, har efterhånden forgivet sine tre hustruer. Da han dræbte den sidste hustru, blev han arresteret og dømt til døden. Han betalte advokaterne rigeligt, og de fik optaget et reassumptionsforhør. Han blev atter dømt til døden. Den samme historie gentog sig. Han blev tredje gang dømt til døden. Hvad tror man så, at Dr. Bauers redskaber fandt på? Ikke andet, end at de skrev en falsk tilståelse fra den dræbte hustrus broder og slog denne ihjel. Så slap Dr. Bauer fri, og nu kører han i elegant ekvipage i San Franciscos gader, gift på ny med en nr. 4. Det er forbavsende at høre, at Dr. Bauer har en udstrakt praksis i dameverdenen.

Der kunne udpeges på gaden her i byen adskillige, som har skudt både tre og fire mænd, men som ikke des mindre hæver deres hovede højt. Det er naturligvis velhavere.

Derimod gør man i reglen kort proces med de fattige. Loven må jo have sin gænge.

Ude på landet florerer lynchjustitsen i den skønneste frodighed. Det er ikke mere end fjorten dage siden, at en mand fra omegnen ved nattetid blev slæbt ud af sit hus og i paradisisk tilstand tjæret fra top til tå, hvornæst han blev rullet i fjer. Manden løb sin vej og er ikke senere vendt tilbage. Måske vandrer han som en mærkelig fugl rundt i skovene, hvis han ikke har fundet et andet skjulested. Hans brøde bestod i, at han havde bedraget en pige.