
Tag også en tur i vores lokalhistorisk biograf, hvor vi viser gamle film fra Køges historie. Vi dykker ned i nogle af de gode gamle filmoptagelser fra Køge. Der bydes på varme popcorn og en kop erstatningskaffe a la besættelsestiden. Hvis du synes den smager helt afskyeligt, kan vi nok også finde en rigtig kop kaffe til at lune sig på.Besøg også Byarkivet til åbent hus og få en snak med arkivets medarbejdere og frivillige om, hvad du finder i arkivets samlinger, se gamle fotografier og andet godt fra samlingerne.
Kyndelmisse i Køge – Køges Kulturnat – finder sted den første fredag i februar, og i år er det fredag den 7. februar 2020. Vi holder åbent fra kl. 18-22.