Anno 1888: Syv taler om Køges historie

Ærede råd

Så sandt jeg hedder William Lipke og er borgmester i Køge, så går udviklingen stærkere end nogen sinde før. Det ene tekniske påfund afløser det andet med rasende fart. Forleden dag blev der her i byen opsat en chokoladeautomat i Brogade. Så snart man lægger en 10-øre i rillen, giver beholderen straks en chokoladekage igen.

Kjøge Banegaard

Kjøge Banegaard

Større betydning har det nok, at vi har fået den moderne jernbane til Køge i 1870. Før havde vi dagvognen, der blev trukket af heste. Da varede det 5 timer at rejse fra København til Køge mod nu ca. 1,5 time. Verden er kommet tættere på.

Brogade 8 – ca. 1885

Brogade 8 – ca. 1885

For 4 år siden spærrede vi godt nok øjnene op, da urmager Jens Hansen demonstrerede et telefonapparat for os. De fleste tænkte vist, at det var noget pjat, men nu kan vi tale med folk helt i København. Jeg tror, der er en stor fremtid for det apparat.

I det hele taget er den unge Jens Hansen helt tosset med alt det nye tekniske. For tiden har han gang i noget med en lysstation på det kommende svineslagteri i byen. Det skulle ikke undre mig, om det nye elektriske lys en dag vinder indpas i private hjem.

Siden vi i 1788 fejrede 500 års jubilæum har Køge været plaget af krig flere gange. Først kom englænderne i 1807. Det varede kun en enkelt dag, før de havde overvundet landeværnet. De stakkels bønderkarle var jo slet ikke vant til krig.

Fritz Gløerfeldt

Fritz Gløerfeldt

Suzette Glad

Suzette Glad

Det var også slemt under de to krige mod hertugdømmerne. Byen mistede unge mænd, der måtte drage i krig. Vi har endnu i frisk erindring, hvordan løjtnant Gløerfeldt blev ramt af en tysk granat i Dybbøl Skanser. Det var en stor sorg for hans gamle far, pastor Gløerfeldt, og hans kæreste Suzette.

Indvielse af statuen af Frederik VII - 5. juni 1869

Indvielse af statuen af Frederik VII – 5. juni 1869

Midt i den første krig fik vi vor frie Grundlov i 1849, som betød enden på Enevælden. Nu er befolkningen med til at bestemme. Vi fik ret til at tale, trykke og skrive frit. Også byrådet bliver nu valgt af byens borgere, men borgmesteren er da stadig kongevalgt. Det er ikke alle mænd, der har stemmeret og naturligvis ingen kvinder. Det ville være imod deres opgaver som hustru og mor. Stærke kræfter arbejder dog på at give kvinder valgret.

Køge Andels-Svineslagteri  ca. 1914

Køge Andels-Svineslagteri ca. 1914

Der er økonomisk fremgang, og der kommer mange folk til byen fra landet. Der er i dag dobbelt så mange indbyggere som for 100 år siden. Den moderne industri er rykket ind. To store arbejdspladser er på vej, nemlig Køge Andels-Svineslagteri og Collstrops Imprægneringsanstalt. I mange år nød Køge godt af kornsalget i landbruget. Det kan man se af pakhusene i købmandsgårdene. Nu sender bønderne kornet i svinene og sælger dem i stedet for.

Køge Borgerskole 1898

Køge Borgerskole 1898

Børnene er blevet meget dygtigere, fordi de alle går i skole. Først åbnede vi Borgerskolen i 1808. Senere gav købmand Tøxen byen penge til en ny skole. Desværre mistede vi Latinskolen. Man må så tage udenbys for at blive student.

Byen er blevet smukkere. Gaderne er brolagte, og der er kommet strålende gaslygter, fordi byen har fået et gasværk. Der tales tilmed om et vandværk – bare vi kan følge med i alt det nye.

William Lipke – borgmester 1872-1889

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder, Syv taler og tagget . Bogmærk permalinket.