Julekalender 2020

Her finder du arkivets julekalender, som kunne følges hver dag i julen 2020 på Køge Byhistoriske Arkivs facebookside.

29. november

Den første søndag i advent skyder julen i gang. I år har julemanden tyvstartet, så det store træ på Torvet blev allerede tændt sidste søndag. I anledning af corona blev begivenheden live-streamet. Som det ses på billedet er det normalt et stort tilløbsstykke.

Traditionen med juletræ på Torvet formodes at strække sig tilbage til årene før Anden Verdenskrig, med et kort ophold under besættelsen, hvor julebelysningen var indstillet på grund af kravet om mørklægning. Efter befrielsen blev den festlige tradition genoptaget til stor begejstring for blandt andet skuespilleren Helge Kjærulff-Schmidt, der i 1956 udtalte at “juletræet ikke kunne lide en skønnere død, end at stå og pynte på Køge Torv".

1. december

For mange børn i byens institutioner er julens komme ofte forbundet med at pynte børnehaver og klasselokaler med hjemmelavede nisser og guirlander. Skoleklasserne konkurrerer ofte i al venskabelighed om, hvem der kan lave den længste guirlande.  

Den i dag så hyggelige juletradition har sin oprindelse i 1600-tallets Nürnberg hvor man lavede kæder af sølvfolie. De glitrende kæder blev hurtigt populære og mange steder fandt man på at bruge tynde strimler af blyfolie som et vellignende og billigt alternativ til det dyre sølv.

(B 4333)

2. december

Med sine gamle bindingsværkshuse oser Køge af hygge og nostalgi. Som en julekalender, man kan gå rundt i.
Her ses idyllen i Kirkestræde med Sct. Nicolai Kirke i baggrunden.

Selvom julen har et hedensk ophav, så er det blevet en kristen fest. Mange har tradition for at tage til julegudstjeneste i kirken, inden man tager hjem til bordets og træets glæder. I år skal man bestille billet til julens højmesser, så corona-afstand kan sikres.

(B 5030)

3. december

Indtil for ikke så længe siden var det på posthuset, man afhentede pakker fra postordre-butikker. I dag er posthuset erstattet af pakkeshop på tanken og bestillingen klarer man online. De flotte røde uniformer er lagt i mølpose. Til gengæld slipper man for den lange kø for at betale regningerne omkring den 1. i hver måned.

(Udsnit af postkort i arkivets julesamling).

4. december

I vinteren 1941 er nogle børn i gang med at lege med en kane foran ejendommen Ingers Minde.

I 1940’erne oplevede Danmark ikke mindre end fire isvintre . De første tre var i de første år af besættelsen, hvor vareknaphed gjorde det svært at skaffe tøj og brændsel. De voksne har haft meget at bekymre sig om. Men for børnene på billedet betød det fire vintre med leg og morskab i sneen.

(B 6186))

5. december

En af de mange lækkerier, der hører julen til er æbleskiver, som her på billedet fra 1990, hvor spejderne står for salget.

Æbleskiver var oprindeligt fyldte, omend fyldet ikke nødvendigvis var æbler. I Frk. Jensens kogebog fra 1901 kunne man læse, at æbleskiver kunne fyldes med alt fra æblestykker til sveskekompot.

(B 4068)

6. december

En tur med veterantog ud for at fælde familiens juletræ er en hyggelig tradition, som Østsjællandske Jernbaneklub ØSJK har gjort mulig siden 1972. I år må man dog undvære togturen, men kan stadig købe gran og juletræ af jernbaneklubben i Egøje granplantage i  alle weekender op til jul.

Her ses det gamle lokomotiv F500 fra 1898, som i 1976-78 havde æren af at være juletog for ØSJK.

Lokomotivet var fra 1950’erne i brug på de syd- og midtsjællandske banestrækninger. I 1974 blev det solgt til Østjysk Jernbaneklub. I 1995 blev det solgt videre/tilbage til DSB Museumstog.

(B 6547)

7. december

Vinterbillede fra Køge Havn. Billedet er taget omkring 1950.

Isen, der driver i havet under særligt hårde vintre, er et smukt men farligt syn! Eftersom de fleste af de skibe vi har i dag, har dobbeltbund og en vis evne til selv at bryde gennem tyndere islag, har is i havne og bælter ikke den samme betydning for de skibe der sejler gennem danske farvande, som den har haft.

I vinteren 1950 var det dog stadig forbundet med en vis fare at sejle ud i det isdækkede farvand ved Køge, da isen kunne rive hul på skroget eller sågar vælte mindre fartøjer.

(D9-040)

8. december

”Vi’ på vej til dig – julemaaaaand” synger Bamse og Kylling i en populær julekalender. Sankt Nikolaj – santa Claus – julemanden. Kært barn har mange navne. Uniformen fik Coca Cola cementeret med en markedsføringskampagne for år tilbage.

Men ungerne i skoven er ligeglade med, om det er kapitalisterne, der har bestemt, hvordan julemanden skal se ud. De er bare vilde med, at han tager med dem ud for at hente juletræ til børnehaven.

(Uregistreret foto, arkivets julesamling)

9. december

Lions julemærke er en af de mange lokale juletraditioner fra Køge.

Motivet er hvert år blevet udført af den lokale kunstner, tegneren Kjeld Mulbjerg. Her har han i 2016 brugt Køge Museum som motiv. Læg gerne vejen forbi og se museumshaven og det smukke lindetræ i virkeligheden. Se udstillingerne, besøg arkivet eller shop igennem i museumsbutikken.

(Arkivets udklipssamling)

10. december

Køge Å set fra broen ved Gammel Køge gård. Til højre mellem træerne ligger Gammel Køgegårds godskontor.

“Da far var dreng! Da var der rigtige vintre til!” Om billedet er bevis for, at der var mere sne i de gode gamle dage er svært at sige.  Et snedækket landskab er både kønt og stemningsfyldt, og det har sikkert trukket mere i fotografen end en regnvåd pløjemark i gråvejr.

Hvordan ser det ud med snevejr fremtiden? Bliver den hvide jul mon noget man skal på arkiv for at se?

(B5144)

11. december

I 1987 holdt Arbejdernes Fællesorganisation For Køge og Omegn juletræsfest i Teaterbygningen. Social afstand har tydeligvis ikke været et issue.

Siden fagforeningens stiftelse i 1892 har juletræsfesten været en fast tradition. I starten uddelte organisationen julehjælp til de svagest stillede medlemmer og deres familier, sidenhen blev arrangementerne af en mere social karakter, hvor hygge og samvær erstattede indsamling og almisser.

Allerede i 1500-tallet så man forløberen til de første juletræsfester. Tyske håndværkerlaug satte et grantræ ind i laugssalen. Laugsmedlemmerenes børn fik lov til at plyndre træet for de mange små pakker, der var hængt på træets grene. Pakkerne kunne være alt fra et stykke konfekt til en sølvmønt.

(B 2597)

12. december

Juleudsmykningen af Nørregade i julen 1988.

Gennem årene har butikkerne i Køge stået for juleudsmykningen af byen, hvor man har pyntet byen op med gran og lys. I 2019 brugte man over 500 meter granguirlander og 35.280 lys til at udsmykke gaderne.

Skulle du ligge inde med nye eller gamle billeder af jul i Køge, så må du gerne overveje, om de ikke skulle afleveres til Køge Byhistoriske Arkiv. Vi savner både motiver fra gaden og fra juletraditionerne i de små hjem, fra arbejdspladserne, skoler og daginstitutioner.

(B 2398)

13. december

Så blev det Luciadag, den 13. december.

Luciaoptog, hvor børn klædt i hvidt bærer lys frem gennem mørket, er ofte meget smukt og rørende. Her er Lucia-bruden fanget i Boholte butikscenter.

(B 701)

14. december

Juletræet på torvet en stemningsfyldt december aften.

Juletræet kom sandsynligvis første gang til Danmark i 1808, hvor grevinde Wilhelmine Holstein pyntede op på godset Holsteinsborg. Et par år siden bragte familien Lehmann skikken med sig fra netop Holsteinborg, da de satte et lille grantræ ind i deres lejlighed på Ny Kongensgade i København. Traditionen spredte sig og i dag har 1,5 mio. husstande ud af 2,5 mio. et juletræ stående.

(D9 65)

15. december

I hårdt vejr og frost er det ikke usædvanligt at havvandet lægger sig som en skal af is omkring moler og andet der står i vejen for dets færd. Her ser vi, hvordan frosten og vandet har lavet et rækværk ved søndre strand til en veritabel skulptur i vinteren 2012 – 2013.

(O 258)

16. december

På Køge Byarkiv pusler det i hjørnerne. Var det en rød hue, der forsvandt bag reolen? Og havde vi ikke lagt de historier om jul i Køge lige her? Vi håber, I alle følger med i årets ARKIV-julekalender. Arkivarerne på Køge Byarkiv hepper som sædvanligt på Gyldengrød, vores store idol.
(Også selvom julekalenderen for fortællingens skyld roder lidt rundt mellem biblioteker og arkiver. Vi sætter ikke alt med A under A på arkivet – og vi bruger ikke kataloger. Vi bruger A-, B- og 0-numre, som vi beskriver i en registrant J)
(Wiki-fandom)

17. december

Vinteren 1942 var en kold og streng omgang for de fleste! Den tyske værnemagt sneede inde og indledte en desperat kamp for overlevelse i Stalingrad! Voldsom frost og sne ramte det meste af det nordlige Europa. På de mere hjemlige breddegrader som her på Strandvejen i Køge lagde sneen sig som en tyk dyne, der nærmest begravede byen. Til stor gene for mange, men til større morskab for byens børn.

(B 2230)

18. december

Juletræsfest i Teaterbygningen i 1986.

Nisser er i dag forbundet med julens hygge. I mange hjem ser man nisserne pynte på træet eller som kravlenisser langs dørkarme og skabe. Nissen er et levn fra hedensk tid, hvor de indtog rollen som husalfer, der skulle sikre fred og velstand i hjemmet. Det var derfor vigtigt at holde sig på god fod med nissen ved hjælp af offergaver som eksempelvis grød. Hvis man glemte nissen, kunne han i arrigskab få slemme ting til at ske, måske døde kvæget, gården brændte ned eller familien blev ramt af pest.

De tre nisser på billedet ser nu ikke ud til at være specielt aggressive.

(B 347)

19. december

Et idyllisk vinterbillede af Køge Sygehus taget i perioden 1915-1925

(B 6707)

20. december

Juletræet pyntes på Kirstinedalsskolen i 1986.

Træet pyntes med julehjerter og kræmmerhuse der i dag mest er til pynt men som engang blev fyldt med godter til børnene, hvilket får verset “først skal træet vises, siden skal det spises” til at give bedre mening. Faktisk kunne man i fattige familier finde på at spise hele træet, da man her ofte havde udskiftet det dyre grantræ med en grønkålsstok.
(B 1184)

21. december

Køge havn ved vintertid i slutningen af 1950’erne.

Køge Havn var en af Danmarks travleste østersøhavne. Men om vinteren havde havnen samme problem som mange andre havne langs de danske kyster. Isen blev i hårde vintre dannet, næsten over natten, og kunne pakke sig som en hård skal omkring skibene. Skallen af is kunne i værste tilfælde rive hul på skroget, hvis den var tyk og kompakt nok, hvilket betød at man skulle sørge for at bryde isen med jævne mellemrum.
(B 4132)

22. december

Julefesten i Boholte Kirke i 1987. Børn og voksne er samlet til socialt samvær og julehygge over en kop varm kaffe.

Det rolige julearrangement i Boholte Kirke står i kontrast til de hedenske julefejringer, hvor man med mjød og øl drak julen ind. Disse gilder blev afholdt til ære for Odin, der også gik under navnet Jólner, i håbet om at han ville sørge for at det kommende år blev godt og frodigt. Efter kristendommens udbredelse fortsatte de gamle druktraditioner, omend man belejligt havde udskiftet skålen for Odin med en skål for Jomfru Maria og Jesus.
(B 2599)

23. december

Bagergården, Vestergade 15, fyldt med julens stege.

På brændekomfurets tid havde folk sjældent ovne, der kunne rumme julens store stege. Løsningen fandt man hos byens bagere, der mod betaling påtog sig opgaven at stege. Det var derfor ikke unormalt at man den 23. og 24. december så byens husmødre og piger valfarte til bagerierne med fyldte ænder, ferske flæskestege og prægtige gæs, der skulle steges til julemiddagen.

Men hvordan holdt bageren egentlig styr på de mange julestege? Det gjorde han ved at rive et sæt spillekort over på midten. Den ene halvdel satte han fast på stegen – den anden halvdel fik husmødrene eller køkkenpigerne med hjem som kvittering. På den måde sikrede man sig også, at det ikke var naboens magre steg man fik med hjem.
(B 2038)

24. december

Glædelig jul fra Køge Museum og Køge Byarkiv.

Køge Arkiverne er åbne igen!
Vi kan kontaktes på byarkiv@museerne.dk.