730 Bråvallaslaget
Det formodedes at Køge Å dannede samlingspunkt for kong Harald Hildetands tusindtallige flåde, før den drog til Sverige for at deltage i det navnkundige Bråvallaslag ved Østfra Gøtaland.730 Bråvallaslaget
Det formodedes at Køge å dannede samlingspunkt for kong Harald Hildetands tusindtallige flåde, før den drog til Sverige for at deltage i det navnkundige Bråvallaslag ved østfra Gøtaland.
1170 Gammelkøge
Gammelkøge, beliggende nordøstlig for indkørslen til Gammelkjøgegaard, findes nævnt første gang.
1176 Margrethe af Højelse
Herlog, som boede på Gammelkjøgegaards jorder i Ølsemagle, myrdede sin kone Margrethe (af Højelse) og lod det se ud som selvmord, hvorfor hun blev begravet på åben mark. Ved graven skete der flere “undere”. Mordet blev senere opdaget, og Margrethe blev bisat i Roskilde og fik Sct. Margrethes Kloster opkaldt efter sig.1288 Købstadsprivilegier
Kong Erik Menved gav den nye by Køge de første købstadsprivilegier. Erik Menved var på det tidspunkt 14 år.
1293 Privilegium
Byen fik et nyt privilegium, der lød på, at indbyggerne fik tilladelse til at lade deres kvæg græsse på begge sider af åen.
1324 Køge Sankt Nikolaj kirke
Den første del af Køge Sankt Nikolaj kirke var fuldført. Man mener , tårnet stod færdigt i 4 stokværk. Kirken blev samtidig indviet til de søfarendes helgen Sct. Nicolaus.
1343 Ildebrand
Byens stadig voksende handelsmæssige indflydelse var grunden til at holstenerne afbrændte byen totalt, med undtagelse af byens eneste murstensbygning, kirken.
1352 Kappestrid
Kong Valdemar Atterdag lod afholde en “storstilet” turnering ved Køge. Disse turneringer blev afholdt for at samle alle våbenføre mænd til fredelig kappestrid, men vel mest for at advare eventuelle angribere.1395 Køge by pantsættes
Dronning Margrethe d. I pantsatte Køge by til Roskilde kapitel for 3000 engelske nobler.
1399 Rådmænd
De første navnekendte rådmænd, Hemming Jensen, Anders Jepsen og Nyland, omtales dette år.
1400 Byfoged
Som den første byfoged udnævnes Niels Holm.
1405 Pantsætningen blev indløst
Dronning Margrethe d. I indløste pantsætningen af Køge.
1411 Havnen anlægges
De første bolværker, som betegnes havn, beliggende i den yderste del af åmundingen ved den nuværende havn, blev nævnt.
1443 Vinkælder under rådhuset
Tolderne fik tilladelse til at drive vinkælder under rådhuset. Det daværende rådhus beliggenhed er ukendt.
1450 Køge Sankt Nikolaj kirke
Tårnet på Køge Sankt Nikolaj kirke var blevet forhøjet, så der nu var 5 stokværk.
1461 Græsning
Køges borgere formentes adgang til at lade deres kvæg græsse på den anden side af åen. Bjæverskov herredsting fastslog, at grænsen gik midt i åen.
1470 Ny kirkeklokke
Køge Sankt Nikolaj kirke fik en kirkeklokke med indskrift på latin, der oversat lyder: “Når jeg trækkes hør da og kom alle til kirke. I det herrens år 1470”. Klokken er støbt af Johannes Petri i Slagelse og hænger stadig i kirketårnet, hvor den endnu bruges.1476 Sudernes egen lavsskrå
Suderne (skomagerne) fik stadfæstet deres egen lavsskrå. To år efter forærede Kong Christian d. I Suderlauget et hus i Laugshusgade nr. 4. Suderne ejede huset indtil 1810.
1484 Gråbrødrekloster
Kong Hans skænkede gråbrødremunkene sin gård ved Vesterport. Der blev oprettet et gråbrødrekloster. Gården var beliggende ved klosterkirkegården i Vestergade.
1523 Steens Boder
Fattigstiftelsen Steens Boder i Vestergade stiftedes af rådmand Mogens Steen og hans kone. Stiftelsen lå helt ud mod Vestergade, hvor Klosterkirkegården nu ligger.
1534 Grevens fejde
Under grevens fejde overgav Køge sig i juni 1534 til grev Christoffer af Oldenburg. Han havde sit hovedkvarter i Køge indtil juli 1534.
1536 Skat til kongen
Køge blev blandt købstæderne på Sjælland takseret højest, nemlig til 8.000 Gylden, mens Roskilde og Næstved blev sat til 6.000 og Vordingborg til 2.000 Gylden.
1541 Skinderlavets egen lavsskrå
Skinderlavet fik egen lavsskrå, som er den ældst bevarede fra Køge. Skinderlavet bestod af handskemagere, garvere og pungmagere.
1545 Trolddom
Niels Skriver, borger i Køge, tilstod efter to dages “pinligt” forhør at have foretaget trolddomskunster, men var af kongen “undt og tilladt at blive henrettet med sværd”.1552 Rådhuset
Opførelsen af det nuværende rådhus påbegyndtes. Den nordlige del af byggegrunden tilhørte på den tid Sorø Kloster.
1554 Køge Borgervæbning
Køge Borgervæbning blev oprettet efter påbud af Kong Christian d. III.
1556 Kongen måtte låne af Køge
Kong Christian d. III anmodede, på grund af fremmede fyrsters besøg, at låne følgende af Køge: 50 tinfade, 80 tintallerkener, 30 saltsirener, 2 kedler af en halv tønde, 1 kedel af et fjerdingkar, 60 lige brede duge, 15 lysestager hver med 2 piber.
1571 Gammelkjøge kirke
Kongen gav tilladelse til at Gammelkjøge kirke blev nedrevet. Kirken lå ca. 200 meter nord for Gammelkjøgegaard, og havde på det tidspunkt ikke været i brug de sidste 40 år.
1574 Bysegl
Køge fik et nyt bysegl med kronen, porttårnet, broen, korset og den beskyttende hånd.