1523 Steens Boder
Fattigstiftelsen Steens Boder i Vestergade stiftedes af rådmand Mogens Steen og hans kone. Stiftelsen lå helt ud mod Vestergade, hvor Klosterkirkegården nu ligger.
1534 Grevens fejde
Under grevens fejde overgav Køge sig i juni 1534 til grev Christoffer af Oldenburg. Han havde sit hovedkvarter i Køge indtil juli 1534.
1536 Skat til kongen
Køge blev blandt købstæderne på Sjælland takseret højest, nemlig til 8.000 Gylden, mens Roskilde og Næstved blev sat til 6.000 og Vordingborg til 2.000 Gylden.
1541 Skinderlavets egen lavsskrå
Skinderlavet fik egen lavsskrå, som er den ældst bevarede fra Køge. Skinderlavet bestod af handskemagere, garvere og pungmagere.
1545 Trolddom
Niels Skriver, borger i Køge, tilstod efter to dages “pinligt” forhør at have foretaget trolddomskunster, men var af kongen “undt og tilladt at blive henrettet med sværd”.1552 Rådhuset
Opførelsen af det nuværende rådhus påbegyndtes. Den nordlige del af byggegrunden tilhørte på den tid Sorø Kloster.
1554 Køge Borgervæbning
Køge Borgervæbning blev oprettet efter påbud af Kong Christian d. III.
1556 Kongen måtte låne af Køge
Kong Christian d. III anmodede, på grund af fremmede fyrsters besøg, at låne følgende af Køge: 50 tinfade, 80 tintallerkener, 30 saltsirener, 2 kedler af en halv tønde, 1 kedel af et fjerdingkar, 60 lige brede duge, 15 lysestager hver med 2 piber.
1571 Gammelkjøge kirke
Kongen gav tilladelse til at Gammelkjøge kirke blev nedrevet. Kirken lå ca. 200 meter nord for Gammelkjøgegaard, og havde på det tidspunkt ikke været i brug de sidste 40 år.
1574 Bysegl
Køge fik et nyt bysegl med kronen, porttårnet, broen, korset og den beskyttende hånd.
1588 Køge Borgervæbning
Køge Borgervæbning var på dette tidspunkt oppe på en styrke af 275 mand.