Selv om det nu er 50 år siden, at banen mellem Køge og Ringsted lukkede, er der stadig stor interesse for banens historie.
Mens den længe imødesete Køge-Ringsted bane er højest aktuel, er der også en anden årsag til, at den netop nu påkalder sig opmærksomhed. Den 31.3.2013 er det nemlig 50 år siden, at den gamle bane mellem Køge og Ringsted ophørte. I artiklen her kan du læse mere om banens historie frem til den blev nedlagt i 1963.
Tanken om en bane mellem Køge og Ringsted opstod meget tidligt, nemlig helt tilbage i 1880´erne. I 1893 blev der fremsat forslag om opførelse af en bane, men det gik ikke gennem Rigsdagen.
Forslaget dukkede igen op i 1904, men Jernbanekommissionen og DSB afviste, at der var behov for banen. Alligevel var den med i et forslag i 1907, som blev vedtaget i Rigsdagen. Det var justitsminister Alberti, valgt i Køgekredsen, som havde gjort sin indflydelse gældende. Det var (heller ikke dengang) ualmindeligt, at politikere greb ind i anlægsprojekter til fordel for egen valgkreds. Dengang var der ligefrem et begreb for dette, nemlig ”Ministerbane”. I dag kender vi vist også alle ”den jyske trafikmafia”.
Det blev dog vedtaget at det skulle være en privat bane, ikke en statslig.
I 1910 lykkedes det, med sagfører Alfred Sørensen fra Køge i spidsen, at rejse tilstrækkelig kapital til banen, og man søgte om koncession.
Anlægsarbejdet blev dog forhalet noget, da der var tunge forhandlinger med nabobyerne Ringsted og Haslev om baneføringen og endestationen. Banen ville styrke udviklingen i nogle byer på bekostning af andre. Det var svært at nå til enighed. Rigsdagen besluttede derfor i 1913, at banen skulle gå til Ringsted.
Arbejdet med anlæggelsen blev påbegyndt kort forinden Første Verdenskrigs udbrud. På grund af krigen led man under mangel på materialer, og der var også store prisstigninger. Dette forsinkede byggeriet et år i forhold til tidsplanen. Men den 4. august 1917 åbnede Ringstedbanen endelig.
Banen kørte med overskud i de første år, men allerede i midten af 1920´erne betød begyndende konkurrence fra biler, at økonomien skred under banedriften. Derfor var man afhængig af tilskud fra de kommuner, som banen kørte igennem, og der blev da også stillet driftsgaranti fra de berørte kommuner.
Mængden af person- og godstrafik faldt hele vejen igennem 1930´erne. Man ansøgte Ministeriet om tilskud til banen, men det blev afvist, da banen kun havde lokal betydning.
Under Anden Verdenskrig fik lokalbanen en kortvarig opblomstring på grund af benzinmangelen og det udløste nu et statstilskud til driften. Efter krigen måtte kommunerne igen træde til med en driftsgaranti. Der var stadig underskud på banen, som dog blev udlignet noget ved overskud på busdrift.
I 1954 fastslog privatbanekommissionen, at det var Danmarks mindst trafikerede bane, og man anbefalede en nedlægning.
For at forbedre økonomien i selskabet, blev driften i 1957 lagt sammen med Østbanen. Man anskaffede også en skinnebus for at øge passagertallet.
Underskuddet på banedriften var ret lille, så kommunerne forlængede driftstilskuddet til den 31. marts 1963. Man indså, at fortsat drift ville betyde store investeringer, for at føre det nedslidte og forældede udstyr op til moderne standarder. Derfor ophørte banen da driftsgarantien udløb.
I Køge Bys Historie fra 1988 kan du selv læse mere om Køge-Ringstedbanens historie.
Selv om banen for længst er nedlagt, kan man stadig følge banens gamle rute fra Køge Station, bag Emilievej, Østre Sandmarksvej, forbi Møllebo, bagom Musikskolen langs Stadion, over Ølbyvej og ad grusstierne lige til man krydser Køge Å et stykke inde på Åsen. Resterne af broen ses stadig på stedet.
Se kort med rekonstruktion af banens forløb her:
https://drive.google.com/open?id=1Cib0b9HQ-uezD2ioXE96cX-YXng&usp=sharing
På hjemmesiden www.kulturjagtkøgebugt.dk finder man kort over forløbet af banen, fotografier mv. Du kan også klikke ind på www.koegearkiv.dk og finde links til sider om banen.