1609 Gæstgiveriet Svanen
Frands Henrik Brunsten fik borgerskab til at drive værtshuset og gæstgiveriet “Svanen”. Den kom senere til at hedde “Hotel Stevns”, “Palmehaven” – senere “Landsbyen” og Ritz II”.1609 Smedelavet stiftedes
Smedelavet, der bestod af grovsmede, knivsmede, kedelflikkere, bøssemagere, grydestøbere og sværdfegere stiftedes.
1612 Køge Huskors
Den første af de anklagede i hekseprocessen “Kiøge Huus Kaars”, Johanne Thomes blev kendt skyldig og brændt. I alt blev mindst 15 kvinder dømt til bålet i denne hekseproces. Det lykkedes én, Woldborg Bødkers, som også var dømt til bålet, at flygte. To andre tog livet af sig, inden sagen mod dem blev afsluttet.1612 Ellebækken
Ifølge tingbogen kaldtes Ellebækken, der løber gennem Skovparken og ud i Køge å, for “Banghors Bæk” efter Mette Banghors, som efter “pinligt forhør” indrømmede at have haft samleje med djævlen ude i skoven ved Ellebækken.1613 Ny døbefont
Den nye døbefont, der erstattede den gamle, der var blevet besudlet, ved at Kirsten Lauritsdatter indrømmede, at have tisset i døbefonten for at blive helbredt for en hofteskade, og som straf herfor var blevet brændt, blev indviet. Den blev skænket af borgmester Bagger, og det er den nuværende døbefont. Den gamle besudlede befinder sig nu i kirkens Søndre Kapel, Vor Frue i Udstillingen, den kirkehistoriske samling.
1617 Mads Ravn
Mads Ravn, skriver hos Frederik d. II’s enke, Sofie af Mechlenburg, på Nykøbing Slot, fik bestalling som kongelig tolder i Køge. Han blev senere rådmand og senere borgmester. Stillingen som kongelig tolder beklædte han til 20. Juni 1632. Se for øvrigt årene 1634-1635 og 1636.
1618 Steens boder
Fattiglemmerne i Steens Boder fik udbetalt 1 mark hver fjortende dag, dog blev de forbigået ,hvis de kom i uenighed med hinanden. Desuden fik de 6 alen (3,75 m) vadmel eller lærred årligt og 6 læs tørv til hver våning. Der var 12 våninger og de bestod af en kombineret forstue, lagerrum og køkken på 3 gange 3 meter. En stue eller soverum på 3 gange 3 meter, hvoraf sengen optog 2 gange 2 meter. Loftshøjden var 180 cm.
1618 Træbro over Køge Å
Træbroen over Køge Å, som lå omtrent 100 meter vest for den nuværende stenbro, blev ombygget og repareret.
1619 Pestepidemi
Under en pestepidemi døde der fra 10. Juli til 4. September 46 personer. For de flestes vedkommende var det fra den fattigste del af byens indbyggere.
1620 Gæstgiveriet Morianen
Tyskølsføreren (importør af tysk øl) Jens Jensen fik bevilling til at drive herberget og gæstgiveriet Morianen” på Torvet nr. 21.”
1620 Gæstgiveriet Oxehovedet
Gæstgiveriet “Oxehovedet”, Torvet nr. 13 (hvor åkiosken nu ligger) nævnes i rådstuebogen.1621 Snedkerlavet oprettedes
Snedkerlavet oprettedes. Lavets embedsskrå blev stadfæstet af kongen den 27. Juni 1622.
1624 Ny prædikestol
Køge Sankt Nikolaj kirke fik ny prædikestol, som endnu benyttes. Den blev fremstillet af Hans Holt, der boede i Køge fra 1619 til 1623.
1627 Stormflod
Under en stormflod blev store dele af byen og oplandet oversvømmet.
1628 Køge som garnisonsby
Køge bliver garnisonsby. Der blev indkvarteret 86 soldater med heste. Køge by skulle sørge for deres forplejning og underhold.
1629 Pest
I årene 1629 – 1630 døde 303 personer af pest i Køge. Det var ca. 10% af Køges indbyggere.
1631 Den Danske Skole
Rådmand Søren Knudsen skænkede 100 rdl. til fattige børn i “Den Danske Skole”, som lå i Søren Smeds gård i Vestergade.1632 Toldbod i rådhusgården
Der opførtes en selvstændig toldbod samt en staldbygning i rådhusgården.
1633 Køge Bro
Ved genopbygningen og den samtidige restaurering af Køges gader akkorderede Kongen med bygmester Hans Stenwinkel, om opførelsen af en hvælvet stenbro, omtrent hvor den nuværende bro er. Prisen for stenbroen beløb sig til 500 rdl.
1633 Ildebrand
Køge blev hærget af en storbrand. Ilden opstod formentlig hos Marine Jens Lolliks i Vestergade. Størstedelen af Brogades vestlige side samt den sydlige og vestlige del af Torvet og næsten hele Vestergade nedbrændte. I alt brændte ca. 10% af byen.
1634 Rådmand Mads Ravn
På et ekstraordinært møde i magistraten blev tidligere borgmester, daværende rådmand Mads Ravn fjernet fra posten på grund af den skandale, der var om ham og hans familie.
1634 Mads Ravns kone føres til Blåtårn
Mads Ravns kone, Alhed – datter af tidligere borgmester Claus Bagger, samt ammen Maren Andersdatter, blev ført til Blåtårn i København, mistænkt for meddelagtighed i mordet på Mads Ravns datter af første ægteskab, Margrethe.
1635 Mads Ravns kone blev halshugget
Mads Ravns kone, Alhed Bagger og ammen Maren Andersdatter blev kendt skyldige og halshugget på Slotspladsen i København.
1635 Mads Ravn føres til Blåtårn
Mads Ravn blev ført til Blåtårn i København af sin tidligere byfoged og meddirektør i “Det spanske Kompagni”, Cresten Jostsen. Mads Ravn mistænktes for at have været igangsætteren for mordet på sin 15 årige datter for at få hendes mødrende arv.1636 Mads Ravn fundet død i Blåtårn
Rådmand Mads Ravn blev fundet død i Blåtårn før dommen over ham blev afsagt. Dødsårsagen var ukendt. Det blev besluttet, at han skulle begraves i uindviet jord.
1637 Køge Bro
Den nye stenbro over åen var færdig. Samtidig blev den gamle træbro, der var beliggende ca. 100 meter vest for den nye bro, nedrevet.
1638 Bolværk renoveret
Bolværket ved inderhavnen ved Fændediget fik ny kaj og blev renoveret.
1639 Udenbys indkøb blev forbudt
For at forebygge borgernes udenbys indkøb blev det på Køge Rådstue vedtaget, at “alle enhver, der kjøbt nogen slags Varer udenfor Byen, skulde uden nogen Persons anseelse sættes i Halsjern paa Byens Gabestok”.1640 Nådens Port lukkes
Nådens Port, også kaldet Nosseportstræde, den nordligste del af Kirkestræde mod Allegade blev lukket for passage og udkørsel mod nord. Aralet blev taget i brug som køkkenhave af den nordligst beliggende gård i Nørregade.
1641 Forbud mod oplagring på Torvet
Magistraten vedtog at forbyde, at Torvet stadig blev brugt som oplagsplads, og det bestemtes at de træskure, der var opført på Torvet, skulle fjernes.
1641 Havnebommen flyttes
Den gamle havnebom, der spærrede havnen for sejlads, med mindre der blev betalt havnebompenge, blev fjernet og den nye havnebom blev placeret længere ude, omtrent hvor det nuværende havnekontor ligger. Træstammerne til havnebommen, pæleværksadskillelsen samt til havnebomhuset, blev skovet i “Havneskoven”, hvor Skovparken nu ligger.1646 Apoteket oprettes
Apoteker Jørgen Berendsen fik tilladelse til at oprette et apotek i Køge.
1647 Forordning om ødegårde
Kong Christian d. IV udstedte forordning om at alle, der i Køge ejede ødegårde eller ubebyggede grunde enten lod disse bebo eller bebygge inden 3 år. I modsat fald ville disse tilfalde Kongen og Køge by med halvdelen til hver.
1649 Havnen blev ødelagt
Havnens bolværk og kister (nedrammede pæle fyldt med kampesten) blev ødelagt af en voldsom østenstorm, som samtidig tilsandede havnen, så denne ikke kunne besejles.
1650 Forestående kongebesøg
I anledning af den nye konge, Frederik d. III’s forestående besøg, fik magistraten bortfjernet 26 læs møg, der var beliggende ved gården på hjørnet af Nørregade og Torvet. Gården var beboet og ejedes af rådmand Jacob Pomeyer.
1652 Pest
Inden for årene 1652 – 1654 døde 528 personer af pest i Køge. Det drejede sig om 18% af byens indbyggere.
1657 Louporten blev færdigbygget
“Louporten”, der var beliggende i den østlige ende af det nuværende Jernbanegade, blev færdigbygget. Porten blev beskrevet som følger: At den opførtes med “tvende Lofter, Skillerum og tvende Luger og Døre”.1658 Køge besat af svenske styrker
Køge blev besat af svenske styrker, efter at general Trampe trak de danske tropper væk fra Køgeegnen på grund af de langt talrigere truende styrker. Den 22. September blev den svenske oberst Stahl udnævnt til bykommandant.
1659 Besættelsen kostede dyrt
Det viste sig at den svenske besættelse indtil da havde kostet byen ca. 32.000 rdl. samt 9.000 tønder korn. Dertil kom hvad de svenske soldater, og ikke mindst officererne havde røvet fra indbyggeren.
1659 Klosterkirken blev ødelagt
Klosterkirken i Vestergade blev ødelagt og nedrevet af svenskerne. Materialet blev brugt til bastionerne, og pladsen blev brugt til del af fæstningsvolden. Det blev gjort så hårdhændet, så knogler og kister flere steder stak ud af fæstningsvolden. Fæstningsværket bestod af volde og voldgrave samt 11 bastioner, der fuldstændig omkrandsede byen.
1660 Indkvartering i kirken
Under den stærke kulde, der indtraf i besættelsesårene, har det været nødvendigt at tage alle indkvarteringsmuligheder i brug for at klare den store soldaterindkvartering. Herunder har besættelsesstyrkerne taget kirken i brug til rytterne og deres heste. Bænkestaderne blev brugt til hestebåse, og nogle af svenskerne siges at have moret sig med at hugge næserne af de engle, der pryder stolestaderne.
1660 Vagthuset Kortegaarden
Vagthuset “Kortegaarden” (Corps du Garde), der lå midt på Torvet var blevet færdigrepareret. Der manglede blandt andet 1.230 tagsten.1660 Skader og udgifter i forbindelse med besættelsen
Ved den endelige opgørelse over den skade byen havde lidt og den udgiftsbyrde, som den havde haft, opgjordes denne til at 16 hovedgårde var ødelagt, 26 gårde var øde samt 14 helt nedrevet. Desuden lå der 90 boliger og 7 huse i ruiner. Alt i alt opgjordes den skade byen havde lidt til 116.779 rdl. Dertil kom den byrde borgerne havde haft ved indkvarteringen, tyverier, pålagte kørsler og aftvungne materialer.
1660 Rakkerkvinden fra Ringsted
Som led i oprydningen i byen blev rakkerkvinden fra Ringsted tilkaldt, da Køge på det tidspunkt ikke havde nogen rakker selv. Hun skulle blandt andet fjerne de døde og halvrådne kreaturer, der lå og flød i gaderne.
1660 Besættelsestropperne blev trukket væk
De svenske besættelsestropper blev trukket væk fra Køge, men først efter at de overordnede officerer havde tømt byens kasse så totalt, at magistraten måtte forgribe sig på rådmand Riebers bo, og senere måtte udstede obligationer til Riebers arvinger.
1661 Åbenbar skrifte
I løbet af året havde 34 personer stået til Aabenbar Skrifte i Kirken” for usædelig vandel. Byen havde da 1650 indbyggere.”
1664 Postvæsenet blev oprettet
Handelsmand John Kohl, som boede i Katekismusgade fik kongelig tilladelse til at oprette et rigtigt Postvæsen” i Køge.”
1668 Dekret vedrørende salg i Sønderkøge
Det blev ved et kongeligt dekret bestemt, at beboerne i Sønderkøge ikke måtte bage brød, brygge øl eller lave brændevin med salg for øje, da det i så fald ville skade handelen for Køges indbyggere.
1672 Indbyggertallet
Køges indbyggertal sank til 1643 personer, hvoraf der kun var 309 skatteydere.
1677 Søslag i Køge Bugt
Den 1. Juli fandt der et stort søslag sted i Køge Bugt. På svensk side deltog der 36 orlogsskibe, der var armeret med 1.686 kanoner. På dansk side deltog 25 skibe armeret med 1.389 kanoner. Der deltog i alt 15.000 mand. Slagets sejrherre var danske admiral Niels Juel.
1682 Blodskamssag
Under åben himmel holdtes der rettergang over kobbersmed Adam Trappert og hans datter i en blodskamssag. Far og datter blev halshugget og deres legemer kastedes på bålet.
1682 Regnskaberne låses inde
Rådmand Lyder Siverts låste byens regnskaber inde, således at en 10 mand stor revision, der var nedsat på grund af restancer i regnskaberne, ikke kunne få fat i dem. Borgmester Casper Eggers klagede til stiftsbefalingsmanden.
1692 Havnen ødelægges
Havnen er atter udsat for store ødelæggelser og tilsanding efter voldsomme østenstorme. Havnen var fyldt med sand og tang. Ved daglig vande var der tørt 2 m ud fra bolværket. I sejlrenden var dybden ca. 2 m.