Kyndelmisse i Køge 2008

Her finder du en oversigt over vores arrangementer ved Kyndelmisse i Køge fredag den 6.2.2009.

Køge Rådhus – arrangeret af Køge Byhistoriske Arkiv
Bevar mig vel – om sikker opbevaring af billeder hos private. Tænk hvis du mistede alle dine fotografier? Hvis alle billeder og minder forsvandt for altid? Jesper Stub Johnsen, bevaringschef og fotokonservator ved Nationalmuseet, fortæller om sikring af fotografier, video, smalfilm og portrætter hos private.
kl. 19.30 i Kantinen på Køge Rådhus. Adgang fra Rådhusarkaden.

Sort/hvid – Portrætter fra fotografiets barndom i Køge.
Se plakater med portrætter af Køgensere. Vi har udvalgt en stribe fotos som har op mod 100 år på bagen. Køgenserne som de første køgefotografer så dem.
Alle billeder stammer fra Byarkivets samlinger.
kl. 19-23

Sort/hvid – Film fra Køges historie.
Se film fra Køges historie – tag på en rejse tilbage til dengang, verden var i sort/hvid. Vi viser udvalgte godbidder fra filmarkivet. Der er flere forevisninger gennem hele aftenen. Program fås på Byarkivet eller www.koegearkiv.dk Begrænset antal pladser. Gratis billetter fås på Byarkivet fra den 26. januar.
Kl. 19-22.

Besøg kanonfotografen – udstilling om Kameraets historie.
Udstilling af gamle kameraer og fortællinger om kameraets historie.
Besøg kanonfotografen på Køge Byhistoriske Arkiv Vi tager desuden portrætter af “køgensere anno 2009”. De bliver efterfølgende til en plakat med portrætter.
kl. 19-21

Myter, halve løgne og sandheder om Køges historie.
Tag på tur i kendte og sejlivede myter om Køge. Hvordan er det nu med Kong Hans, tunnelen fra Kirken til vinkælderen og alle de andre skrøner? Natvandring i Køge med guide. Begrænset antal pladser: Gratis billetter fås på Byarkivet fra den 26. januar. Læs mere på www.koegearkiv.dk
kl. 19-20.

Vil du vide mere? Kontakt byarkiv@koege.dk eller 56 64 15 92.

Køge Byarkiv holder kun åbent om torsdagen i ugerne 27-32.

Højelse og Skovbo arkiver holder sommerlukket i uge 27-32. Forespørgsler kan rettes til Byarkivet.

Herfølge har kun åbent om fredagen i ugerne 27-32.