Vindere fundet i Byarkivets skattejagt ved Kyndelmisse

Flot besøgt Kyndelmisse på Byarkivet
Køge Byhistoriske Arkiv havde på trods af det dårlige vejr et flot besøg ved Kyndelmisse. Der kom mange forbi Byarkivet og foredraget om ”Engelshjerte” i løbet af hele aftenen.

I år var der særlig fokus på vores lydoptagelser med gamle køgensere, som kunne høres igen for første gang i mange år. Lydbåndene er netop blevet digitaliserede. De gamle båndoptagelser bliver ikke længere slidt ved afspilning. Derfor vil også de kommende generationer få glæde af disse kilder.

Forfatteren Maria Helleberg fyldte hele rådhuskantinen med tilhørere til foredraget ”Engelshjerte”. Hun fortalte om den eventyrlige kærlighedshistorie mellem Anne Sophie Reventlow og Frederik den Fjerde, som hører til blandt de mest stormomsuste forhold i Danmarkshistorien.

Historien var ikke mindst også spændende, fordi den har lokale forgreninger. Anne Sophie ejede Vallø Slot mellem 1713 og 1730. Altså fra kort efter hun blev viet til Frederik den 4. til venstre hånd og frem til kongens død i 1730. Så her var en god chance for at få indblik i Anne Sophie liv fra en af vores største forfattere, med et særligt speciale inden for de historiske romaner.

Kjøge Miniby var rykket ud af deres vante rammer og kom på besøg på Byarkivet. Her var der mulighed for at se film om Minibyen, se eksempler på bygge materialer og få demonstreret byggeteknikkerne, der har skabt den eventyrlige miniby.

Køge Byarkiv holder kun åbent om torsdagen i ugerne 27-32.

Højelse og Skovbo arkiver holder sommerlukket i uge 27-32. Forespørgsler kan rettes til Byarkivet.

Herfølge har kun åbent om fredagen i ugerne 27-32.