I disse år er der heftig byggeaktivitet og udvikling på den søndre havneside i Køge. Man skal dog ikke engang 100 år tilbage, før man finder området ubebygget og henliggende som strandenge. Her græssede køer, fiskerne brugte engene til bødepladser for garn og der blev sikkert også trukket en båd på land i ny og næ. Men ellers har området stort set været tomt lang op i historien.
Det var først i 1916, at den søndre side af havnen blev inddraget til egentlig havn. I 1916 blev der banket spunsvægge på søndre side, hvilket betød at der nu kunne lægge skibe til kaj, også på søndre side. Det var også i 1916 vi fik den første klapbro over åbassinet. Tidligere havde der været en gangbro, som tillod badegæster at spadsere til badeanstalten, der efter en nytårsstorm i 1904 blev placeret på Søndre Mole. Før 1905 måtte man gå over Køge Bro, hvis man skulle på Søndre Strand.
Kajen og den nye bro betød, at nye virksomheder nu begyndte at slå sig ned på Søndre Havn. Det var typisk de mere pladskrævende virksomheder, der flyttede ud på de nye havnearealer. Her var plads til oplagring af korn, kul, gødning og meget mere, der blev transporteret til og fra Køge ad søvejen.
På fotografiet ses husene i havnerækken blandet andet med den gamle toldbodsbygning på havnepladsen, opført 1847. I baggrunden knejser Køge Sankt Nikolai Kirke over byen.
Foran Kirken kan man lige ane jernbanesporet, som bliver ført til Køge i 1870. Yderst til venstre i billedet ses enden af Teaterbygningen fra 1884. Fotografiet er udateret, men anslås at være taget omkring 1900.
Af Lars Kjær, Køge Arkiverne