Stort fremmøde til Foredrag om våbennedkastninger

Faldskærme med våbencontainere
Faldskærme med våbencontainere

Skovbo Lokalhistoriske Arkiv arrangerede i går aftes et foredrag med Jonna og John Helmersen om våbennedkastningerne på Borup-egnen.

Foredraget har været meget efterspurgt og foredragsholderne har været flittige med at drage rundt i det sjællandske landskab. Faktisk har de været i Borup og omegn hele 11 gange, siden de startede med foredraget. Alligevel var fremmødet til arrangementet over al forventning. 62 personer var mødt op for at høre det meget spændende foredrag om modstandsarbejdet og modtagegrupperne.

På arkivet fik de travlt med at stille ekstra stole og borde op, samt brygge ekstra kaffe. Skovbo Lokalhistoriske Arkiv takker mange gange for en god aften på arkivet.

Køge Byarkiv holder kun åbent om torsdagen i ugerne 27-32.

Højelse og Skovbo arkiver holder sommerlukket i uge 27-32. Forespørgsler kan rettes til Byarkivet.

Herfølge har kun åbent om fredagen i ugerne 27-32.