Skovparken

Første del af byggeriet i Sandmarksskoven, der havde fået navnet Skovparken, stod færdigt sensommeren 1951. Huslejen var dog ikke udelukkende nogen behagelig overraskelse for de mange interesserede kommende lejere. En etværelses kostede 80,00 kr. om måneden + 750 kr. i indskud, for en toværelses m. kammer (der var mest almindelige størrelse) lå prisen på 125,00-130,00 kr. om måneden + ca. 1000 kr. i indskud og for de største af lejlighederne, der var på 3 værelser og 2 kamre, var lejen 201 kr. om måneden + 1650 kr. i indskud.