Resolution fra Konservativ Ungdom

Konservativ Ungdom for Køge og Omegn har på et møde vedtaget en resolution af følgende ordlyd:
“Konservativ Ungdom i Køge protesterer på det skarpeste mod den økonomiske byrde, som den kommende folkepensionering vil lægge på dansk ungdom, der i forvejen tynges hårdt af de enorme skatter, som velfærdsstaten – karakteristisk ved den siddende regerings uansvarlige økonomiske politik – lægger på dens skuldre.
Samtidig udtrykker vi vor forundring over, at den konservative folketingsgruppe ved sin indstilling medvirker til lovforslagets gennemførelse på nuværende tidspunkt.
Konservativ Ungdom,
Køge og Omegn”