Mange brillestel ødelagt i frosten.

Ældre brillestel af horn kan ikke tåle de store svingninger mellem varme og kulde.
En dame gik forleden dag, da det var rigtig bidende koldt på Nørregade.Pludselig lød der et højt skarpt knald, og hun kiggede sig om for at se, hvad der var årsagen, men kunne ikke se noget. En dame på den anden side af gaden hørte også knaldet, men kunne heller ikke stedfæste lyden. Da damen kom hjem opdagede hun, at brillestellet var revnet. Optiker Holger Jensen (Dik) fortæller, at det ofte er 3 – 4 år gamle stel, der brister.
Årsagen er, at stellet opvarmes, når glasset sættes i. Ved lave temperaturer sker der en sammentrækning, hvor glasset ikke “følger med”.
(ØF 27. februar 1956 side 4)