Højtidelig behandling af anonym anmeldelse

Trafikant foruroliget over stien bag “De 40 huse”.
Det er ikke alle anonyme henvendelser, der går direkte i papirkurven.
En trafikant, der havde følt sig foruroliget over den trafik med barnevogne, cykler, knallerter og lignende, der foregår fra stien langs Ellebækken bag “De 40 huse” til stien langs med Skovparken, havde anonymt henvendt sig til politiet.
Sagen gik videre til stadsingeniør og amtsvejinspektør for endelig at ende i ministeriet for offentlige arbejder. Det var indstillet, at man intet ville foretage sig, da den pågældende sti er forsynet med 3 trin og dermed lukket for kørende trafik, og derved blev det. (ØF 3. december 1958 side 4)
Indtasterens bemærkninger: Der gik mange år før, der kom trafikregulering.
Ifølge Dagbladet Køge den 5. maj 1999 blev der “Rød hvile på Ringvejen”.
Lyssignal oprettet med trykknapper.