Havnearbejder livsfarligt kvæstet i morges

Ved 9-tiden i morges skete der en frygtelig ulykke på Søndre Havn ved Gødningskompagniet, hvor havnearbejder Herman Frederiksen, Codanvej 15, blev livsfarligt kvæstet af en lossebom, der rev sig løs. Han stod sammen en kollega på et hestekøretøj, da bommen pludselig med voldsom fart gyngede ud over kajen.
En tankvogn, der holdt ved siden af, har formentlig afbødet noget for bommen, så kollegaen ikke blev alvorligt kvæstet. Der er formentlig tale om en menneskelig fejl, da en lossepal ikke havde sikret bommen. Det svenske skib “M/S Bleking” er helt nyt og ude på sin første rejse. (ØF 10. juli 1959 side 4 + billede af skib og bom)

Iflg. avisen den 17. juli 1959 er H. F. død af sine kvæstelser 17.7.1959