Fjernsynet laver direkte by-udsendelse fra Køge.

På mandag den 14. november 1955 laver fjernsynet en direkte udsendelse fra Køge.
Byrådssalen bliver studie. Der opstilles et kamera på Torvet, hvor borgmesteren indleder, skoleorkesteret “trækker op” og en del køgensere vil fortælle om byen.
Der vil være en konkurrence: “Kend din by”, hvor 2 Køge Høns og 2 Køge Haner dyster.
Programleder Leth Sørensen. (ØF 7. november 1955 side 4)
Bemærkning: Køge Byhistoriske Arkiv har i 2007 rettet henvendelse til Danmarks Radio for at købe en kopi af optagelserne. Danmarks Radio har desværre ikke gemt optagelserne.
I ØF den 14. og 15. november 1955 er der refereret om udsendelsen