Dobbeltprogrammer gav forringet lytterkvalitet

I efteråret 1951 begyndte DR at sende radio på to parallelle kanaler – Program I og Program II. Desværre gav de to kanaler forringede modtagerforhold, og på Køgeegnen var der omfattende problemer med at modtage Kalundborgs langbølgesignaler med de daværende antenneforhold. Løsningen kunne være at købe en FM-modtager – men priserne på disse lå på op imod 1000 kr. pr. stk. og var derfor uden for rækkevidde for mange familier.