630 ældre på udflugt til Vordingborg

Transporten af de 630 ældre’s udflugt den 18. juni 1956 foregik i 11 rutebiler og 91 private vogne. Turen startede kl. 13,30 og bilerne kørte ad forskellige naturskønne veje til Vordingborg, hvor man kl. 15,00 samledes ved “Kirkeskovspavillonen” til en kop kaffe og hvor man slappede af indtil turen kl. 17,00 gik tilbage til Køge ad andre veje end den direkte. Kl. 18,30 var der spisning på Teaterbygningen.
Borgmester Niels Albrechtsen takkede de private bilejere, der havde stillet deres vogn til rådighed. (ØF 19. juni 1956 side 4) (3/4 spalte)