Genåbning 21. april

Det skulle være ganske vist. Køge Arkiverne er sat til at genåbne sammen med biblioteker og museer den 21. april. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at både frivillige og lønnede arkivarer GLÆDER sig til at se vores brugere igen – og i det hele taget få adgang til arkiverne, der i flere tilfælde har været lukket HELT ned, også for medarbejderne.

På Køge Byhistoriske Arkiv indfører vi tidsbestilling for at sikre, at vi ikke bliver for mange samlet på én gang. Se mere på hjemmesiden, når vi nærmer os.

Og selvfølgelig er det nødvendigt at tage forbehold for stigende smittetryk og regeringens udmeldinger. Men indtil videre krydser vi fingre for 21. april.

Køge Arkiverne er åbne igen!
Husk tidsbestilling ved besøg på Køge Byhistoriske Arkiv.
Vi kan kontaktes på byarkiv@museerne.dk.