FAQ

Her finder du en oversigt over ofte stillede spørgsmål, frequently asked questions eller bare FAQ:

Tryk evt. “Ctrl + F” for at åbne en søgeboks i din browser. Det kan lette din søgning på siden.

Den snoede skorsten på Kirkestræde 13Kirkestræde 13 har en fin, snoet skorsten. Forklaringen på hvorfor den ser sådan ud, er desværre ret usikker.
Der er lavet en lille publikation med gennemgang af forskellige runde skorstenspiber på Sjælland. Merete Heins: Snoede Skorstenspiber. Dragør, 1999. (Vi har den på arkivet, ca. 15 printede A4 sider).Hun skriver at skorstenene formentlig stammer fra Tyskland, og muligvis har inspiration fra engelske Tudor-skorstenspiber.Selve skorstenen inde i huset (under tagryggen) er stadig firkantet, så det er kun det øverste stykke der er rundet. Forfatteren har konsulteret skorstensbyggere og mener at det ikke har haft et praktisk formål, det var kun til pynt.Enkelte af husene har været smedjer, bl.a. den i Køge, som har en lang smedetradition. Fra 1809 og frem til 1934 boede der smede i gården. Det bliver da også diskuteret i hæftet om det så skulle være forklaringen, at den snoede skorsten var et tegn på at “her bor smeden”.´I bogen er der 14 forskellige lokationer beskrevet på Sjælland. Ud af dem er de 5 smedjer, mens de andre er til så forskellige formål som beboelse, fabrik, rådhus og værtshus. Så det er langt fra muligt at slutte sig til at en snoet skorsten skulle være ensbetydende med en smed.Smuk er den i hvert fald. Mon ikke det er her den virkelige forklaring skal findes? Man har ønsket at udsmykke sit hus og har så givet skorstenen en anderledes og sjov udformning. Måske har det været en vandrende håndværker, f.eks. fra Tyskland, der er kommet forbi. Det kunne sagtens være forklaringen, særligt når man tænker på at det ikke er så almindeligt og at de ligger ganske spredt (det er ikke en egnstradition).Der er desværre en masse spekulationer forbundet med forklaringen. Der er også nogle få anekdoter:

  • Om smeden, der havde glemt at købe snaps og derfor fik en rund skorsten.
  • Om at der ikke måtte sive drøftelser op fra bystyrets møder i Dragør.
  • Om at den skulle holde onde ånder borte.

Vi stopper ofte ved skorstenen i Køge med skolebørn og lign. og bruger den som et lille eksempel på, at man altid skal kigge op i Køge. Så få man uventede og sjove oplevelser. Det er den i hvert fald helt sikkert brugbar til. Husk at kigge op næste gang du går forbi.

Vandtårne i Køge:Der er tre vandtårne i Køge.Ved Norske Løve fra 1892: 25 meterVed Blegdammen fra 1924: 35 meterVed Køge Stadion fra 1972: 42 meter (45 meter til øverste tagflade).
Fændediget – hvor kommer navnet fra? De to kendte 1400-talsformer af navnet Fændediget (1475: Fenedy) og 1494: Fænædi) tyder på at navnet har en oprindelse fra Italien. Den mest nærliggende mulighed er at forklare navnet som opkaldt efter den italienske bystat og handelsstad Venedig, der i 1400- og 1500- tallet har danske former som Fenedia, Fenedi, øjensynlig med tryk på den sidste stavelse.Uddrag af forklaring givet af Bent Jørgensen, Københavns Universitet, Institut for Navneforskning. Uddrag af et brev fra 4. maj 1983.Findes i A64, løbenummer 13
Flygtninge i Køge efter Anden VerdenskrigKøge husede efter Anden Verdenskrig mange flygtninge.
Flygtningelejre i Køge 1945-1947 (PDF – 27 KB).
Alle aviser findes i Køge Byhistoriske Arkiv.
Monumenter i KøgeDu kan se monumenter og skulpturer her.
Køge – navnets historieDen mest sandsynlige forklaring på navnets oprindelse, er den der regner med en gammeldansk navneform Køka. Køka er beslægtet med det skånske stednavn Kjuge og med den første del i navneordet kylling.Forklaring på navnet Køge, knytter sig til Køges placering for enden af Køge Ås. Den betydning der ligger til grund, er ”klump”. Klump knyttes til det ældst kendte navnebærer af ordet Køge, nemlig den landsbyen der hed gammel Køge. Den lå tæt på det nuværende Gammelkjøgegaard og har altså bogstavelig talt været placeret lige for enden af Køge Ås.
En tilsvarende beliggenhed har i øvrigt det skånske Kjuge neden for den meget markante Kjugekull. At forestille sig at den dengang beskedne, jorddyrkende landsby Køge skulle have taget navn af en nærliggende højdeformation, er derfor den mest sandsynlige forklaring.
Galgebakken i KøgeKøge havde en galgebakke eller retterplads der lå nord for byen.
Her lå galgen og samme sted blev henrettede “begravede”.I lange perioder var der også henrettelser på Torvet i Køge.De henrettedes lig blev så fragtet til retterpladsen.Den præcise placering er desværre ikke endelig fastslået. Det har ligget mellem byens Nørreport omkring det nuværende Norske Løve og Møllerne nord for byen, omkring møllen på Stormøllevej. Så et sted mellem Niels Juelsgade og Københavnevej, må være det bedste bud.
Indbyggertal i køgeIndbyggertallet har svinget i perioder.
Se en oversigt over indbyggertal i Køge. (PDF – 76 KB).
Gravlunden i Skovhus VængeVi bliver ofte spurgt om gravlunden i Skovhus Vænge og her derfor lavet en lille historie om den.
Læs mere her på vores hjemmeside under historier
Kort over Køge
Køge Arkiverne har fine kortsamlinger. Her er lige fra Stadsingeniørens kort til Original 1 kort. Kontakt os og hør nærmere.
 
Steens Boder på FændedigetDen oprindelige Steens Boder lå i Vestergade, der hvor klosterkirkegården nu ligger. Den blev opført 1523. Efter offentlig kritik af forholdene, blev den dog nedrevet i 1856.Til afløsning blev der opført Steens Boder på Fændediget 2, der efter samtidens standarder var et stort skridt fremad. Om bygningen hed det:“Denne er en net grundmuret Bygning, i hvis Midte findes to lange korridorer, hvorfra man føres ind i hyggelige rummelige værelser, der med tilhørende køkkener afgive bolig for 12 Par gamle værdige Trængende”.Den blev nedrevet igen i 1972 af Køge Kommune under folkelige protester.
Hvornår skiftede en del af Københavnsvej i Køge navn til Nørre Boulevard?Strækningen fra Norske Løve til Ringvejen kom til at hedde Nørre Boulevard i oktober 2001. Nørre Boulevard blev indviet 27.10.2001.
De Kjøge Høns – Hvor stammer det kendte udtryk om Køge Hønsene fra? Der er mange forklaringer der byder sig til, visse mere farverige end andre.Da det er et gammel udtryk, med rødder i gammeldansk sprog, har det ændret betydning over tid.I en lang periode tjente udtrykket som en henvisning til de mange møller der stod nord for byen på det åbne areal. Stormøllen på Stormøllevej er i dag den eneste tilbageværende af dem.Førhen, inden søkort blev almindeligt udbredte på de utallige skibe der har sejlet til og fra Køge samt passeret Køge, har de fungeret som landkendinger og været anvendt ved navigation i skibsfarten. Køge havde så mange møller, at der blev dannet et møllelav. På et prospekt af Køge fra søsiden fra 1740, ses hele 9 møller nord for byen. Disse møller, med deres lærredsklædte, roterende vinger, har været et karakteristisk syn, som kunne ses i hele Køge Bugt og altså også fra København.Det er den mest almindelige forklaring på udtrykket i Køge i dag, og findes bl.a. i Historien bag navnet af Børge Kjeldsen. (Køge 1994).

Køgehøns i dag
Udtrykket er gennem tiderne blevet brugt i flæng og med forskellige betydninger, alt afhængig af hvilken sammenhæng det optrådte i. I dag bruges det til at betegne en ung, smart pige fra Køge. Her er det naturligvis ikke ment nedsættende, men er tværtimod snarere en positiv egenskab.Så svaret afhænger i virkeligheden meget af hvilken tidsalder man interesserer sig for, men også for den sammenhæng udtrykket optræder i.Læs historien om “De kjoege Høns” (PDF-fil – 111 KB).

Hvor stort er Køge Torv – og er det Danmarks største provinstorv?Ifølge Den Store Danske Encyklopædi er det Danmarks største torv i provinsen. Størrelsen er 145×67 meter.
Hvor højt er kirketårnet på Køge Kirke?Kirkens takkede gavl mod Nørregade er 24 m høj, mens selve kirketårnet er 42 m højt. Det er derfor den højeste bygning i det gamle Køge.
Hvor gammelt er rådhuset?Det nuværende rådhus blev  opført fra 1552-56. Den nordlige del af byggegrunden tilhørte på den tid Sorø Kloster. Det er dermed Danmarks ældste fungerende rådhus.
Har Køge Danmarks ældste bindingsværkshus?Kirkestræde 20 er Danmarks ældste, daterede bindingsværkshus. Det blev opført i 1527.
Hvor mange fredede bygninger er der i Køge?Der er omkring 65 bygningsfredninger i Køge. Ca. 9.000 bygninger er fredede i Danmark i dag. Det svarer til under 0,5 pct. af landets bygninger.
Du kan se en oversigt over de fredede bygninger på kulturarvsstyrelsens hjemmeside:http://www.kulturarv.dk/
Hvorfor hedder vejen Robenheje?Robenheje henviser ikke til en digter som man skulle tro ud fra de øvrige gader i kvarteret, men til Padderokker. De skulle have haft specielt gode vækstbetingelser på det lavtliggende og sumpede område.
På et matrikelkort fra 1801 kaldes stedet for “Rokkenheide”, pga. de nævnte planter.
Arealet blev i 1947 opkøbt af Køge Kommune og udlagt til kolonihaver og haveforeningen fik navnet “Robenheje”. Allerede i 1957 skulle haverne nedlægges og fra omkring 1960 blev der opført et villakvarter. Det fik samme navn, Robenheje.
Se Børge Kjeldsen: “Historien bag navnet“, Køge Mediecenter, 1994.
Bosniak-eskadronen i KøgeI 1791 blev der indkvarteret en eskadron “Bosniakker” der bestod af 125 mand med heste. Det var, trods navnet, ganske alm. bønderkarle, udstyret med strålende og eksotiske uniformer. De blev beordrede til at lade deres overskæg gro og binde blykugler i dem, for at få det rette tyrkiske præg.De forlod byen i 1816, da Køge ophørte med at være garnisionsby.De overstbefalende boede på det nuværende museum (Nørregade 4), mens resten var indkvarterede ude i byen. De optræder derfor i folketællingerne. Der er ud fra folketællingen i 1801 udarbejdet en liste over bosniakkerne, deres bosted (omsat til stedets nuværende adresse), alder, børn og stilling er anført.Der var 12 gifte bosniakker med tilsammen 24 børn, så der er stadig efterkommere fra dem på Køge-egnen. Se vores side om Bosniakkerne her. Folketællingerne kan i øvrigt også ses på internettet her:http://ddd.dda.dk
Vestergade 29 (Jernstøberiet) har et gammelt ur – hvor kommer det fra:Uret blev oprindelig opsat på Køge Rådhus. På et tidspunkt gik det i stykker og blev udskiftet. Det gamle ur havnede i jernstøberiets “brokkasse”. Her lod man Bertram Larsen, urmager – Køge, reparere uret.Bertram Larsen var berømt for sit kendskab til gamle ure. Det var bl.a. ham der blev tilkaldt, da Nordens ældsteurværk, det astronomiske ur i Lund Domkirke blev restaureret. Urskiven og klokken manglede, men det var nemt for jernstøberiet at lave nye. Og så kom det op at hænge i Vestergade 29. Hvornår fortaber sig i det uvisse.
Klokken sidder på rygningen. (Gå ind i gården og kig op).I uret er indgraveret årstallet: MDCCLXIII (1763) og urmagerens initialer: MGW og PTL. (Han er dog ukendt).Jernstøberiet er anlagt i 1842 i en eksisterende bygning på Vestergade 29. (Hans Christian Hansen). Der blev fremstillet Kakkelovne, komfurer, mm. I 1865 blev jernstøberbygningen tværs over gården bygget og i 1875 blev det nye to-etagers forhus opført.Mange af dekorationerne på forsiden er anlagt som reklame for firmaet, tidl. var også vinduerne af støbejern.
Hvad var Køge Huskors?Den første af de anklagede i hekseprocessen “Kiøge Huus Kaars”, Johanne Thomes blev kendt skyldig og brændt . I alt blev mindst 15 kvinder dømt til bålet i denne hekseproces. Det lykkedes én, Woldborg Bødkers, som også var dømt til bålet, at flygte. To andre tog livet af sig, inden sagen mod dem blev afsluttet.På Hotel Prinsens mur (det nuværende Rokkjær, Torvet 2) blev der opsat en marmorplade med følgende inskription: “Her huserede Kiøge Huskors fra 1606 – 1615”.Køge Huskors Vejledning (PDF – 130 KB).
Hvad var Træskoslaget?Den 29. August 1807 stod slaget mellem de engelske styrker, og det i hast sammenkaldte Landeværn. Det var en “bondehær”, der var ualmindeligt dårligt udrustet.
Det blev udkæmpet i og omkring Køge. Blandt andet blev Nørregade beskudt med 2 kanoner, som englænderne opstillede ved Accisseboden/Allegade. Under træfningerne blev der dræbt to civile køgensere. De to, der blev dræbt, var rebslager Poul Hegners hustru samt møller Ole Andersen, der blev dræbt uden for sin mølle på Stormøllevej.Englænderne besatte Køge. Den engelske general Wellesley indrettede sit hovedkvarter i hele den øverste etage af Hotel Norske Løve. Rådhusets øverste etage blev inddraget til lazaret for ca. 70 sårede danskere og 20 englændere. De engelske officerer holdt til i restaurationen i den nederste etage af Rådhuset.Se registraturen over materiale om Træskoslaget her
Hvornår var der bryggeri i Køge?Køge Bryggeri eksisterede fra 1866 til 1941. Frem til 16.12.2005, hvor Bryghuset Braunstein sendte deres nye øl på gaden, var det ikke muligt at få øl fra Køge.Du kan læse mere her
Hvorfor hedder det ”Ellemarken”?Det er en historisk henvisning. På et kort over området fra 1801 findes bl.a. Elleagre og Elleenge som stednavne (marknavne). Desuden findes der i området ellebækken (som er rørført i dag).”Elle” kommer af elletræerne, der vokser i sumpede/våde områder. I H. C. Andersens eventyr  Dyndkongens Datter omtales f.eks. elletrunter i et grønt hængedynd. Historiske referencer er almindeligt anvendt, når udstykninger eller større byggerier opføres.
Hvilket ben løfter hesten på statuen af Frederik den VII på Køge Torv?Ja, hvad er det nu for eet 🙂
Hvis du ikke ved det, kan du se efter på Den digitale Byvandring – Statuer og monumenter.
SkoleopgaverHer findes opgaver til skolebrug: Tak for besøget til alle fra Ejby Skole
Opgaver til “Lokalhistorisk Redaktion” Ejby Skole
 (PDF – 1,95 MB).