Resultater fra basen

<<< Retur til Køgebasen

Søgeord:

730 Bråvallaslaget

Det formodedes at Køge Å dannede samlingspunkt for kong Harald Hildetands tusindtallige flåde, før den drog til Sverige for at deltage i det navnkundige Bråvallaslag ved Østfra Gøtaland.

730 Bråvallaslaget

Det formodedes at Køge å dannede samlingspunkt for kong Harald Hildetands tusindtallige flåde, før den drog til Sverige for at deltage i det navnkundige Bråvallaslag ved østfra Gøtaland.

1170 Gammelkøge

Gammelkøge, beliggende nordøstlig for indkørslen til Gammelkjøgegaard, findes nævnt første gang.

1288 Købstadsprivilegier

Kong Erik Menved gav den nye by Køge de første købstadsprivilegier. Erik Menved var på det tidspunkt 14 år.

1293 Privilegium

Byen fik et nyt privilegium, der lød på, at indbyggerne fik tilladelse til at lade deres kvæg græsse på begge sider af åen.

1324 Køge Sankt Nikolaj kirke

Den første del af Køge Sankt Nikolaj kirke var fuldført. Man mener , tårnet stod færdigt i 4 stokværk. Kirken blev samtidig indviet til de søfarendes helgen Sct. Nicolaus.

1343 Ildebrand

Byens stadig voksende handelsmæssige indflydelse var grunden til at holstenerne afbrændte byen totalt, med undtagelse af byens eneste murstensbygning, kirken.

1395 Køge by pantsættes

Dronning Margrethe d. I pantsatte Køge by til Roskilde kapitel for 3000 engelske nobler.

1399 Rådmænd

De første navnekendte rådmænd, Hemming Jensen, Anders Jepsen og Nyland, omtales dette år.

1400 Byfoged

Som den første byfoged udnævnes Niels Holm.

1405 Pantsætningen blev indløst

Dronning Margrethe d. I indløste pantsætningen af Køge.

1411 Havnen anlægges

De første bolværker, som betegnes havn, beliggende i den yderste del af åmundingen ved den nuværende havn, blev nævnt.

1443 Vinkælder under rådhuset

Tolderne fik tilladelse til at drive vinkælder under rådhuset. Det daværende rådhus beliggenhed er ukendt.

1450 Køge Sankt Nikolaj kirke

Tårnet på Køge Sankt Nikolaj kirke var blevet forhøjet, så der nu var 5 stokværk.

1461 Græsning

Køges borgere formentes adgang til at lade deres kvæg græsse på den anden side af åen. Bjæverskov herredsting fastslog, at grænsen gik midt i åen.

1476 Sudernes egen lavsskrå

Suderne (skomagerne) fik stadfæstet deres egen lavsskrå. To år efter forærede Kong Christian d. I Suderlauget et hus i Laugshusgade nr. 4. Suderne ejede huset indtil 1810.

1484 Gråbrødrekloster

Kong Hans skænkede gråbrødremunkene sin gård ved Vesterport. Der blev oprettet et gråbrødrekloster. Gården var beliggende ved klosterkirkegården i Vestergade.

1523 Steens Boder

Fattigstiftelsen Steens Boder i Vestergade stiftedes af rådmand Mogens Steen og hans kone. Stiftelsen lå helt ud mod Vestergade, hvor Klosterkirkegården nu ligger.

1534 Grevens fejde

Under grevens fejde overgav Køge sig i juni 1534 til grev Christoffer af Oldenburg. Han havde sit hovedkvarter i Køge indtil juli 1534.

1536 Skat til kongen

Køge blev blandt købstæderne på Sjælland takseret højest, nemlig til 8.000 Gylden, mens Roskilde og Næstved blev sat til 6.000 og Vordingborg til 2.000 Gylden.

1541 Skinderlavets egen lavsskrå

Skinderlavet fik egen lavsskrå, som er den ældst bevarede fra Køge. Skinderlavet bestod af handskemagere, garvere og pungmagere.

1552 Rådhuset

Opførelsen af det nuværende rådhus påbegyndtes. Den nordlige del af byggegrunden tilhørte på den tid Sorø Kloster.

1554 Køge Borgervæbning

Køge Borgervæbning blev oprettet efter påbud af Kong Christian d. III.

1556 Kongen måtte låne af Køge

Kong Christian d. III anmodede, på grund af fremmede fyrsters besøg, at låne følgende af Køge: 50 tinfade, 80 tintallerkener, 30 saltsirener, 2 kedler af en halv tønde, 1 kedel af et fjerdingkar, 60 lige brede duge, 15 lysestager hver med 2 piber.

1571 Gammelkjøge kirke

Kongen gav tilladelse til at Gammelkjøge kirke blev nedrevet. Kirken lå ca. 200 meter nord for Gammelkjøgegaard, og havde på det tidspunkt ikke været i brug de sidste 40 år.

1574 Bysegl

Køge fik et nyt bysegl med kronen, porttårnet, broen, korset og den beskyttende hånd.

1588 Køge Borgervæbning

Køge Borgervæbning var på dette tidspunkt oppe på en styrke af 275 mand.

1609 Smedelavet stiftedes

Smedelavet, der bestod af grovsmede, knivsmede, kedelflikkere, bøssemagere, grydestøbere og sværdfegere stiftedes.

1613 Ny døbefont

Den nye døbefont, der erstattede den gamle, der var blevet besudlet, ved at Kirsten Lauritsdatter indrømmede, at have tisset i døbefonten for at blive helbredt for en hofteskade, og som straf herfor var blevet brændt, blev indviet. Den blev skænket af borgmester Bagger, og det er den nuværende døbefont. Den gamle besudlede befinder sig nu i kirkens Søndre Kapel, Vor Frue i Udstillingen, den kirkehistoriske samling.

1617 Mads Ravn

Mads Ravn, skriver hos Frederik d. II's enke, Sofie af Mechlenburg, på Nykøbing Slot, fik bestalling som kongelig tolder i Køge. Han blev senere rådmand og senere borgmester. Stillingen som kongelig tolder beklædte han til 20. Juni 1632. Se for øvrigt årene 1634-1635 og 1636.