1870-1879

<<< 1860-1869  1880-1889 >>>

1870 Jernbanelinien Roskilde-Køge-Næstved-Masnedsund blev åbnet

Jernbanelinien Roskilde-Køge-Næstved-Masnedsund blev åbnet. Køge Station havde stationsforstander Peter Koefoed Mortensen som leder. Der afgik dagligt 2 persontog og et godstog i hver retning.

1871 Post- og telegrafkontoret

Postkontoret og telegrafkontoret flyttede ind i den nye stationsbygning.

1872 Byfogedkontoret

Byfogedkontoret flyttede fra Kirkestræde nr. 21 (hjørnet af Kirkestræde og Lille Kirkestræde) til Torvet nr. 22. (Hvor diskotek Ritz ligger).

1872 Kommunen køber Søndre Lyng

Køge kommune køber Søndre Lyng af hofjægermester Carlsen, Gammelkjøgegaard. Arealet tænktes anvendt til den kommende havneudvidelse.

1872 Dampmuddermaskine

Køge havn anskaffede en dampmuddermaskine med tilhørende pramme til uddybning og vedligeholdelse af havnen.

1872 Peter Carls Bro

Peter Carls Bro blev genåbnet efter endt ombygning. Broen blev opført i granit og med jernrækværk på begge sider. (Broen på Jernstøbervænget).

1872 N.F.S. Grundtvig

N.F.S. Grundtvig døde den 2. September og jordefærden foregik fra Vor Frelsers Kirke i København. Hans kiste blev derefter ført til Køge med jernbanen. Han blev derefter fulgt af en tusindtallig skare til sit endelige hvilested på familien Carlsens private gravplads ved Gammelkjøgegaard. Bjørnstjerne Bjørnson holdt afskedstalen ved gravsættelsen.

1872 Grøft i Nørregade blev rørlagt

Den dybe grøft i Nørregade, ud for Tøxens Skole, blev rørlagt, tildækket og brolagt.

1872 Stormflod

Den 13. November blev Køge midtpunkt for den voldsomme stormflod, der ramte Østdanmark. Størstedelen af byen blev oversvømmet, der var kun en ø omkring Torvet, Nørregade ud til Zoffmannsvej. Øen var ca. 300 m bred. Flere mennesker i Køge var i fare for at drukne, og undgik det kun på grund af modige folk i robåde. Flere blev roet ud til Hastrup. I bugten strandede 30 skibe, deraf 10 indenfor bygrænsen. To jagter blev kastet op på jernbanelinien, den ene hvor jernbanen skærer fodgængerovergangen ved Strandvejen. Flere huse styrtede sammen, og ca. 5 km af jernbanesporene blev skyllet væk eller ødelagt. "Kjøge Avis" berettede, at i Vestergade fangede en mand en stor strandkarpe, så der var mad til flere måltider.

1874 Ildebrand hos bagermester Arnesen

Den 29. Maj udbrød en heftig ildebrand i hjørneejendommen Torvet og Brogade hos bagermester Arnesen. Bygningen udbrændte totalt.

1874 Ild i Aaris mølle

Den 4. Juni kl. 22.30 opstod der ild i Aaris mølle, der lå på Jens Johansensvej. Ilden forplantede sig til møller Andersens 3 udhuslænger på Stormøllen på Stormøllevej. Desuden nedbrændte møller Aaris udhuslænger. Branden blev så omfangsrig, fordi de fleste medlemmer af Kjøge Brandkorps var til grundlovsfest i Billesborgskoven. Det lykkedes at redde Aaris stuehus, som eksisterer endnu.

1874 Køges nye byvedtægter

I Køges nye byvedtægter bestemtes det, at der fremover kun måtte være 2 konditorier, 3 restauranter og 15 værtshuse.

1874 Hjørneejendommen Brogade/Torvet

Den nyopførte hjørneejendom Brogade/Torvet blev taget i brug blandt andet af manufakturhandler Tvermoes.

1875 Stormflod

En mindre stormflod ramte atter Køge. Vandet nåede helt op til husene i Gammelkjøge. Flere skibe strandede. Kalkbrænderen, der havde sit kalkbrænderi og sin bopæl ved nordre havn, måtte flytte alt sit husgeråd op på loftet.

1875 Papirfabrikken Valdemarshaab

Papirfabrikken Valdemarshaab nedbrændte til grunden. Fabrikken lå der, hvor Codan Gummi nu ligger.

1875 Disconto og Laanebanken for Kjøge og Omegn

Disconto og Laanebanken for Kjøge og Omegn startede. Banken havde lokaler i Brogade nr.9.

1875 Nyt møntsystem i Danmark

Der indførtes nyt møntsystem i Danmark:

Gl. system: 1 rdl. = 6 mark = 96 skilling
Nyt system: 1 rdl. = 2 kroner
1 mark = 33 øre
1 skilling = 2 øre

1875 Landbobanken startede

Landbobanken startede. Banken havde lokaler i Vestergade nr. 13. Aktiekapitalen var på kr. 100.000. Den trådte i likvidation den 2. Januar 1924, som følge af Dansk Afvulkaniserings Anstalts konkurs. (Gummifabrikken Codans forgænger).

1876 Sygekassen af 2. April 1876

Sygekassen af 2. April 1876 blev stiftet. Foreningens første formand var kirkebetjent Niels Hansen.

1876 Østsjællands Folkeblad

Det første nummer af Østsjællands Folkeblad udkom. Bestyrelsesformanden for bladet var folketingsmand Viggo Hørup. Bladets redaktør var Søren Svarre Sørensen.

1876 Køge Borger- og Håndværkerforening

Køge Borger- og Håndværkerforening indviede foreningens stiftelse, Alexandrastiftelsen i Vestergade. Den første afdeling kunne huse fribolig for 10 af foreningens ældre medlemmer eller enker.

1876 Dannevirke

Jørgen Jensen Sattrup åbnede gæstgiveriet Dannevirke på Torvet nr. 6 - 8.

1876 Køge Væveri og Uldspinderi

Køge Væveri og Uldspinderi på Fattiggården (nuværende museum), havde i det forløbne år, med fattiglemmerne som arbejdskraft, spundet 10.000 pund uld og vævet 7.000 alen (ca. 4.340 meter) klæde, buckskin, svanebay, flonel, hvergarn, drejl og damask. Der blev overført kr. 600 af overskuddet til kæmnerkassen.

1877 Selskabsliv i Køge

I det forløbne år blev der afholdt:

12 offentlige baller på Hotel Norske Løve
1 offentligt bal på Hotel Prinsen
1 offentligt bal på Rådhuset
11 teaterforestillinger på Rådhuset
3 teaterforestillinger på Industrihotellet
3 dilettantforestillinger på Rådhuset
2 skovballer i Billesborgskoven.

1877 Stevnsbanen

Der ankom 2 franske ingeniører, der skulle lede bygningen af den kommende Stevnsbane.
(Østsjællands Jernbane)

1877 200 års dagen for slaget i Køge Bugt

I anledning af 200 års dagen for Slaget i Køge Bugt blev der afholdt en mindefest i Billeborgskoven på engen ved de syv høje". Der deltog 10.000 - 15.000 personer. Ved festmiddagen var der i et kæmpetelt dækket op til 1.500 . Kl. 23 var der et storslået festfyrværkeri. Entreen var 35 øre for voksne og 10 øre for børn."

1877 Køges budget

Køges budget blev forelagt i et byrådsmøde. Udgifterne var budgetteret til kr. 61.195 og indtægterne til kr. 65.195.

1878 Skatteprocenten

Skatteprocenten for 1878 blev fastsat til 4,5 %.

1879 Møllegade ændrede navn

Byrådet vedtog at Møllegade for fremtiden skulle hedde Jernbanegade.

1879 Østsjællands Jernbane

Østsjællands Jernbane blev indviet med deltagelse af kong Christian d. IX, dronning Louise samt hs. Kejserlige højhed storfyrstinde Dagmar. Det første tog blev trukket af lokomotivet "Kjøge". Togtiderne for Køges vedkommende var: Afgang 10.45 - 17.30 - 21.15 Ankomst 8.50 - 11.25 - 18.55

<<< 1860-1869  1880-1889 >>>