1700-tallet

<<< 1600-tallet  1800-1809 >>>

1701 Gabestokken

Som erstatning for den efterhånden forfaldne gabestok ved byens kag, opførtes en ny på muret fundament. Gabestokken på kagen var hævet ca. 2 m over Torvet og indeholdt et rum nedenunder med en indvendig trappe, der førte op til platformen med gabestokken. Den var beliggende i den østlige ende af Torvet.

1709 Havnen ødelagt af østenstorme

Havnen, der var livsvigtig for byens trivsel, blev igen ødelagt af østenstorme. Havnen, som sidst blev ødelagt 17 år tidligere, var netop blevet færdig.

1710 Parykskatten

Parykskatten, der blev udskrevet, androg for Køges vedkommende 180 rdl. En enkelt køgenser, der brugte paryk på grund af sygdom i håret, blev fritaget for skatten.

1710 Slaget i Køge Bugt

Den 5. Oktober fandt der et voldsomt søslag sted i Køge Bugt mod overlegne svenske styrker. Linieskibet "Dannebrog" under ledelse af Ivar Huitfeldt, kom i brand, men i stedet for at slukke ilden lod Ivar Huitfeldt skibet sejle ind mellem de svenske eskadrer, hvor "Dannebrog" sprang i luften og derved vendte slaget til danskernes fordel. Der blev til Køge indbragt 253 syge og kvæstede matroser og 88 soldater. Disse indkvarteredes "nederst ved Stranden". Af disse døde de 29 inden resten videreførtes til Københavns Kvæsthus.

1715 Hjørnet af Torvet og Nørregade

Diderik Knudsen Bruun fik bevilling til at drive privilegeret herberg og værtshus i den gård, der ligger på hjørnet af Torvet og Nørregade. (Det store værtshus, senere Hotel Prinsen).

1719 Straf for tyveri

En kone, der havde stjålet for 8 mark fødevarer, blev dømt 2 nætter på vand og brød, og hver dag fra klokken 10 - 12 stå i gabestokken. Efter udstået straf blev hun udvist af byen.

1719 Broporten åben om natten

Frederik d. IV beordrede ved kongebrev at Broporten skulle holdes åben , så syge folk fra Stevns herred og grevskabet Vallø kunne hente barberer eller få medikamenter på apoteket om natten. Konsumtionsbetjentene skulle skiftes til at holde vagt om natten.

1731 13 uægte" børn"

Kirkebogen oplyser, at der i dette år blev født 13 uægte" børn i Køge."

1734 Sejldugsvæveriet

Driften af sejldugsvæveriet, der lå på Torvet nr. 21, blev indstillet og fabrikationen blev overført til Vordroffsgaard ved København. I Køge blev 226 personer arbejdsløse.

1746 Tobakshøsten i Køge

Tobakshøsten i Køge udgjorde dette år 55.808 pund, hvoraf 19.876 pund blev udført af byen. Køges største plantør var kaptajn J. Volmer, der boede i Brogade på hjørnet af Fændediget.

1748 Skibsbyggeri

Skibsbygger Carl Wilder oprettede et skibsbyggeri i Køge, hvor der skulle bygges og repareres skibe for orlogsflåden.

1753 Skibsbyggeri blev nedlagt

Efter 5 års virke i Køge nedlagde Carl Wilder sit skibsbyggeri og flyttede det til Amager (Wilders Plads).

1755 Selvmord

Brandlauget, der tillige var ligbrænderlaug, havde i 14 dage nægtet at bortbære en konsumptionsbetjent, der havde begået selvmord ved drukning, selv om kongen havde givet tilladelse til , at han måtte begraves i kristen jord. Magistraten beordrede 3 vægtere, 2 stodderkonger og 3 daglejere til at bortbære liget.

1756 Forpagtning af Rådhuset

Apoteker Frederik Funch forpagtede Rådhuset med værelser, vin- og ølkælder, bryggerhus, vognskur, udhuse, lofter og gårdrum for en årlig leje af 100 rdl.

1759 Norske Løve

Den 9. September fik Peter Bentsen Baumann kongelig bevilling til at drive gæstgiveri i bygningen Norske Løve". Gæstgiveriet var beliggende ca. 500 alen nord for byen."

1760 Stormflod

Den 13. Oktober var vandstanden i 24 timer 12 fod. (Ca. 3,5 m) over daglig vande. I Køge nedbrød stormfloden et af købmændenes pakhuse. I Køge Bugt strandede 6 skibe, hvoraf det ene strandede i "Kjøge Gade" (Havnegaden) og det andet på Københavnsvej  "nogle hundrede skridt fra Søen". Stormfloden startede med stærk østenvind, såstærk som ingen erindrede, og derefter stormede det endnu stærkere 5 dage men med vestenvind.

1769 Indbyggertallet

Køges indbyggertal var på det tidspunkt 1340 personer.

1770 Byvolde og voldgrave

Inden for det sidste tiår blev resterne af byvoldene og voldgravene omkring Køge sløjfet og opfyldt.

1770 Vejen mellem Nørreport og Norske Løve

Vejen mellem Nørreport og Norske Løve blev istandsat med sten og strandgrus.

1776 Rådhuskælderen

Ved kongelig tilladelse lejede Køges købmænd i forening Rådhuskælderen. De blev fritaget for at betale næringsskat af salget fra vin- og ølkælderen samt fik monopol på salg af træsko samme sted.

1778 Løsgående svin

Magistraten meddelte, at løsgående svin for eftertiden ville blive konfiskeret til fordel for kommunekassen.

1780 Kongelig postgård

Der blev oprettet en kongelig postgård. Postmesteren dengang var Hercules Weyer, der samtidig var apoteker og ligeledes Køges største tobaksplantør.

1783 Gadebelysning

Et længe næret ønske hos borgerne blev opfyldt, da der blev opsat 5 tranlamper som gadebelysning på hjørnehusene i Brogade og Nørregade.

1786 Byens nordre bom

Bomforpagteren søgte om tilladelse til at flytte byens nordre bom, som var placeret ved Accisseboden/Allegade, helt ud til Norske Løve, men det blev forhindret af borgmester Lucas Arff.

1787 Køge venskabelige Klub

Conversationsselskabet" som senere ændrede navn til "Kjøge venskabelige Klub" stiftedes. Byen havde på det tidspunkt 1366 indbyggere. Klubben havde lokaler på Rådhuset helt frem til 1903."

1788 Betlere

Magistraten vedtog, at fremmede betlere skulle sluttes i halsjernet 1 a' 2 timer og derefter føres ud af byen af en vægter eller bytjener.

1791 Bosniakkerne

Bosniakkerne en eskadron på 125 beredne dragoner under ledelse af major Derschau, blev indkvarteret i Køge. Eskadronen havde hovedkvarter i Nørregade nr. 4 (nuværende museum), men de menige soldater var indkvarteret ude i byen. Eskadronen var udrustet med lanser, krumsabler, tyrkiske uniformer og de var iført turban. De var stationeret i Køge i ca. 25 år.

1794 Kirken blev ombygget

Der blev opført et våbenhus mod syd, der lå nærmere kirketårnet. Samtidig blev spiret over koret mod Nørregade nedtaget. I en metalkugle, der sad under spiret, fandt man en blykapsel med relikvier.

1799 Havnedæmning

En lang havnedæmning langs åmundingens nordside (nordre Havnegade) blev påbegyndt. Den startede omtrent fra nuværende havnefogedkontor.

1799 Kagen på Torvet

Ved en auktion over fjernelsen af den forfaldne kag på Torvet fik brændevinsbrænder, brandinspektør, overformynder Folmer Nielsen Dyrlund arbejdet. Kagen skulle fjernes inden 8 dage, og pladsen skulle være brolagt i lige linie med det øvrige Torv inden 14 dage.

<<< 1600-tallet  1800-1809 >>>