Anno 2013: Syv taler om Køges historie

 Ærede byråd

Kvinder stemmer første gang til Rigsdagsvalg 1918 – Køge Rådhus

Kvinder stemmer første gang til Rigsdagsvalg 1918 – Køge Rådhus

Som Køges nuværende borgmester ser jeg tilbage på udviklingen i de seneste 100 år. Det er kun lidt mere end 100 år siden, at kvinder fik valgret til Byrådet. Ved valget i 1909 blev de første 2 kvinder valgt ind i Køge Byråd, der havde 11 medlemmer. Nu er der 10 ud af 27 medlemmer.

Køge fik sin første folkevalgte borgmester i 1921, hvor den socialdemokratiske lærer Niels Napoleon Koefoed blev borgmester. Allerede dengang var Køge på vej til at blive en industriby. Senere var byens erhvervsliv domineret af store industrier som Codan Gummi, Junckers Savværk, KVK, Svineslagteriet og flere andre.

Codan Gummi ca. 1930

Codan Gummi ca. 1930

I mange år var det især gummifabrikken, der spillede den helt store rolle. Her var mange kvinder ansat. I det hele taget kom kvinderne i Køge ud på arbejdsmarkedet fra 1960’erne. Derfor måtte der skaffes flere daginstitutioner udover Børneasylet og Frk. Guldbergs børnehave. Køges første vuggestue åbnede i 1967 i Ellemarken.

Sikringsstyrken under 1. Verdenskrig – lejren ved Køge

Sikringsstyrken under 1. Verdenskrig – lejren ved Køge

Vi har ikke været forskånet for krige. Under 1. Verdenskrig lå Sikringsstyrken i Køge, hvor der var en stor lejr vest for byen. Under 2. Verdenskrig var Køge besat af tyske tropper ligesom resten af landet. Efter krigen husede byen flygtninge fra især Letland. Krigene betød, at borgerne led under mangelsituationen og angsten for fremtiden.

Nordre Værftsgård ca. 1925

Nordre Værftsgård ca. 1925

Havnen har altid haft stor betydning for Køge. Efter 1. Verdenskrig var der i Køge hele to skibsværfter, Køge Værft og Codanværftet. De lukkede igen efter få år, men satte sig varige spor i form af boliger.

Køge Kommune er blevet større. Køge Landdistrikt blev indlemmet i 1940, og siden har vi haft to store kommunalreformer. Fra 1970 var Køge fusioneret med Herfølge, Sædder, Lellinge, Ølsemagle og Højelse. Ved den seneste reform i 2007 fusionerede Køge og Skovbo Kommuner. Folketallet er fulgt med. I 1901 var der i Køge Købstad ca. 4.000 indbyggere. I dag bor der godt 57.000 i hele kommunen.

Verden er kommet stadig tættere på. I 1983 nåede S-banen til Køge, så der nu var to togforbindelser til og fra København. Køge er blevet en del af hovedstadsområdet, men har stadig sin egen charme som provinsby med sin egen historie.

Karneval i Køge 1958

Karneval i Køge 1958

Køge har flere gange markeret sig på landkortet. I 50’erne og 60’erne var Køge kendt over hele landet på grund af de 4 fantastiske karnevaler i byen. Hele byen var med i festen, der tiltrak tusindvis af gæster fra nær og fjern. Der var optog i gaderne. Der blev sunget, danset og festet igennem i alle gårdene.

Det er også gået over i historiebøgerne, at Køge Boldklub i 1954 som den første provinsklub vandt Danmarksmesterskabet i fodbold. Der har vist aldrig været så mange tilskuere på stadion som den dag, mesterskabet blev afgjort. Det var også en fest, som der stadig fortælles om. Kunststykket er blevet gentaget i 1975 og 2000 af Køge og Herfølge Boldklub. Mange andre sportsfolk har gjort byen ære.

Ellemarkskolen ca. 1985

Ellemarkskolen ca. 1985

Køge fik efter næsten 200 år igen et gymnasium i 1962. Der er også blevet bygget nye folkeskoler siden 1950’erne. Viften af uddannelser udbygges løbende, og byrådet lægger vægt på at udruste de unge med en god uddannelse til glæde for dem selv og fremtidens samfund.

Tak til Køge Byhistoriske Arkiv for Talernes Byhistorie.

Marie Stærke – borgmester 2007

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder, Syv taler og tagget . Bogmærk permalinket.