Anno 1488: Syv taler om Køges historie

Ærede råd

Kirken med tagrytter, set fra nord 1677- Køge Byhistoriske Arkiv

De seneste 100 år har vor unge købstad haft en lang række af borgmestre, og jeg Peder Friis, har den ære at røgte hvervet for tiden.
Siden de første nybyggere slog sig ned i staden, er der blevet bygget huse i alle gader, og der er folk og husdyr overalt i byen. Der er sågar blevet anlagt nye gader som Rebslagergade og St. Gertrudsstræde. Vi har problemer med græsning til vore husdyr, siden Vallø i 1461 fik medhold i, at Køgeborgerne ikke må lade dyrene græsse syd for åen. Det fik vi ellers lov til af Kong Erik Klipping.Det har været et århundrede med økonomisk vækst og fremgang, selv om det begyndte skidt med, at købstaden var pantsat i 6 år af Dronning Margrethe. Først til Roskildebispen og senere til Sorø Kloster.

Frans af Assisi   Klokken fra Gråbrødreklosteret  i Vestergade  Nu på Køge Rådhus

Frans af Assisi – Klokken fra Gråbrødreklosteret i Vestergade. Nu på Køge Rådhus.

Til gengæld kan vi glæde os over, at Sankt Nikolaj Kirke står i al sin vælde efter det store kirkebyggeri. Vi har nu en treskibet kirke med flere sidekapeller og et tårn, der er blevet forhøjet med et ekstra stokværk. Øverst på taget er der en tagrytter med relikvier: noget fra Kristi grav, noget af en hellig jomfru, noget fra Apostlen Jakob, dele af flere helgener, og en splint af Kristi kors. Gid det må være med til at beskytte byen.

Udviklingen inden for skibsfarten havde efterhånden gjort havnen ved Fændediget utidssvarende. Derfor besluttede byens råd at flytte havnen længere ud mod Stranden. Der blev lavet bolværk, og i 1430 byggede man en mole i forlængelse af åens bredder.

Dronning Dorothea

Dronning Dorothea

Molen blev lavet af trækasser fyldt med sten. Vi er ved at have afsluttet udflytningen og udvidelsen af havnen og ser frem til øget trafik til Køge.For 4 år siden skænkede Kong Hans sin gård lige inden for Vesterport til Gråbrødrene, der fik lov at opføre et kloster. Byggeriet er i fuld gang, og der har allerede været afholdt fælles nordiske møder for munkene. I virkeligheden er det Kongens moder, enkedronning Dorothea, munkene kan takke for denne gave. Jeg kan fortælle den nyhed, at dronningen har fået paven til at love, at alle der besøger klosterkirken den første søndag i fasten de kommende 10 år, vil få aflad for alle synder, så de slipper for skærsilden. Det vil bringe mange besøgende til Køge.

Tyske Kompagnis signet

Tyske Kompagnis signet

Handel og håndværk trives. Byens købmænd samles i to gilder, Danske Kompagni og Tyske Kompagni. Købmændene i Danske Kompagni handler mest indenrigs og holder til i Vestergade. Tyske Kompagni driver handel på udlandet og har et gildeshus i Brogade. De hjælper hinanden i gilderne både med forretninger og med hjælp til begravelser, så de ikke ligger byen til last.

Der er nok at se til for byens håndværkere. Vi har dygtige murere, snedkere, bødkere, smede og kandestøbere, vævere, skræddere og hattemagere. Især er der altid arbejde til skomagerne, da vi jo alle sammen slider på skoene. Håndværkerne samles til fælles hjælp og glæde i deres laugshuse. I rådet holder vi et vågent øje med, at der ikke bliver drevet ulovlig handel og håndværk uden for købstaden.

Køge Skomagerlavs drikkehorn ca. 1500

Køge Skomagerlavs drikkehorn ca. 1500

De gode tider kan også mærkes her i rådet, hvor vi nu kan samles i byens rådhus. Her holdt Kongen sit retterting i 1461, hvor vi desværre tabte sagen om græsningen syd for åen. Til trøst kunne vi bagefter samles over et glas i vinkælderen under rådhuset.

Peder Friis, borgmester i Køge 1482-1489

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder, Syv taler og tagget . Bogmærk permalinket.