Anno 1388: Syv taler om Køges historie


Ærede rådmænd

Købstadsprivilegium 1491

Købstadsprivilegium 1491

Som Kongens udvalgte borgmester har jeg, Niels Torstensen, den ære at skulle berette for magistraten om vor købstads første 100 år.

Køge er grundlagt på handel og søfart. Kong Erik Menved gav Køge de første privilegier i 1288, fordi han ønskede en købstad, der kunne drive handel på den sjællandske side af Øresund. Det årlige sildefiskeri i Øresund og det bekendte store marked ved Skanør og Falsterbo samlede også for 100 år siden købmænd, handlende og håndværkere fra ind- og udland. Der spises jo mange fisk i fastetiden blandt gode kristne i hele Europa.

Sildefiskeri i Øresund

Sildefiskeri i Øresund

Kongen bestemte, at alle der slog sig ned i Køge, blev fri for at betale skat i 4 år. Til gengæld tog han byen under sine beskyttende vinger. Byen blev anlagt på den brede forstrand, der tilhørte Kongen. Længere inde i landet ved Gammelkjøgegaard lå også dengang en landsby ved foden af Åsen. Den hed Køge, og den er nu kommet til at hedde Gammel Køge.

Køge Bys segl 1329

Køge Bys segl 1329

Da Kongens og byens folk skulle lave en plan for byen, skelede de til, hvad de havde set i de nordtyske byer. Køge er en moderne og planlagt by med lange og næsten lige gader. Først blev jorden drænet med afvandingsgrøfter. Så anlagde man Vestergade, Brogade, det store torv, Nørregade og Nyportstræde. Mon ikke Torvet i mange år fremover vil være et af de største torve i landet. Der skulle jo handles i Køge, hvor Kongen sikrer os eneret på både handel og håndværk ligesom i andre købstæder. Derfor har vi volde og byporte for at sikre os afgifter fra de handlende udefra.

Gud og Kongen holder sin hånd over os.

Tårnrum i Køge  Kirke  2. stokværk

Tårnrum i Køge Kirke 2. stokværk

Til Guds ære blev der i byen opført en mindre kirke allerede i de første år. Kirken er indviet til Sankt Nikolaj, der er skytshelgen for søfarende, handelsfolk og børn. Siden blev tårnet bygget i fire stokværk, og nu er vi godt i gang med et storslået kirkebyggeri. Om nogle år vil Køge Sankt Nikolaj Kirke stå færdig som et treskibet bygningsværk i røde sten. Den vil blive en værdig ramme for de mange altre for Jomfru Maria, Sankt Nikolaj og andre helgener.

Vi kan også glæde os over endnu et byggeri i Køge.

Ved Vesterport rejser sig det nye Sankt Gertruds Kapel, hvor byens gæster og andre vejfarende kan hvile ud efter rejsen. Der er både et herberg, stalde og et hospital. Sankt Gertrud passer på de rejsende, men skulle en og anden forlade denne verden under opholdet, er der også en kirkegård.

Havnen ved Fændediget og Køge Bro anløbes hvert år af mange skibe. Udviklingen går dog stærkt, og skibene bliver større og større. Vi må i rådet begynde at overveje, hvordan vi fremover sikrer Køge Havn. Måske det kan blive nødvendigt at flytte havnen længere ud mod åens udløb, så byens handel ikke lider skade.

Vi savner også et egentligt rådhus i staden Køge. Byens råd er taknemmelig over at kunne holde møder i kirkens smukke tårnrum, men opgaverne vokser, og dokumenterne fylder mere og mere. Byen må derfor inden længe have sit eget hus.

Niels Torstensen, første kendte borgmester

Nævnes i et brev fra 5. december 1394

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder, Syv taler og tagget . Bogmærk permalinket.