Byarkivet sætter Køge i digitale rammer

Borgmester Marie Stærke åbner Byarkivets udstilling den 22. juni kl. 12.

De seneste 25 år af Køges historie. En digital udstilling udarbejdet af Køge Arkiverne.

De seneste 25 år af Køges historie. En digital udstilling udarbejdet af Køge Arkiverne.

Når Køge om kort tid markerer sit 725 års købstadsjubilæum, er Køge Byhistoriske Arkiv klar til at tage del i fejringen med en digital fotoudstilling. Byarkivet har valgt at fokusere på de seneste 25 år i Køges historie, siden det runde købstadsjubilæum i 1988. Dengang udkom bl.a. det store tobindsværk om Køges historie. Men der er sket meget i Køge siden 1988. Det kan man se mere til i udstillingen.

Køge Byhistoriske Arkiv har arrangeret en digital udstilling af fotografier fra Køge. Udstillingen vises i byrummet og fortæller om tyve centrale emner i Køges nyeste historie. Det sker i et samarbejde med forretningsdrivende i Køge, som stiller vinduesplads til rådighed i deres forretninger. På denne måde er der adgang til udstillingen døgnet rundt for borgerne. At udstillingen kommer ud til borgerne og uden for rammerne, gør det muligt at opdage udstillingen ved en ”tilfældighed” i stedet for, at man skal opsøge udstillingen.

Vi har mødt stor velvilje overalt. Alle de adspurgt forretninger i Køge sagde heldigvis ja til at være med.

Der er indbygget en skattejagt i udstillingen. Man skal finde mindst 15 ud af de 20 udstillede skærme og notere kodeordet fra hver skærm. Disse kodeord skal sendes ind til Byarkivet inden den 20.7.2013. Der bliver efterfølgende trukket lod om et gavekort på 500 kr. til Køge Handelsstandsforenings butikker.

Læs mere om Køges 725 års købstadsjubilæum.

Udstillingen er støttet økonomisk af Køge Kommune. Også Køge Handelsstandsforening og Fona i Køge har hjulpet godt til. Tak til DAGBLADET og Lørdags Avisen for bidrag til arkivets samlinger.

Nyhed: Udstillingen kan nu ses her på siden:
http://koegearkiverne.dk/billeder?album=28

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder. Bogmærk permalinket.