Der blev smagt på madkulturen

Meget af den danske kulturskat ligger gemt i vores kulinariske ophav. Hvad spiste vi i gamle dage, hvorfor og hvordan tilberedte vi det? Hvad fortæller det os om vores kulturarv?

Tidligere var kvæde almindeligt forekommende i danske haver.  Bi Skaarup havde lavet denne kvædekompot, som er et fint tilbehør til kød med mere.

Tidligere var kvæde almindeligt forekommende i danske haver. Bi Skaarup havde lavet denne kvædekompot, som er et fint tilbehør til kød med mere.

Tirsdag tog madhistoriker Bi Skaarup de fremmødte tilskuere med ud på en spændende rejse i den danske madhistorie.

Hun fortalte om den danske kulturarv gennem maden. Både måden, den er blevet behandlet på og måden, den er blevet spist på.

På gården Elysium på Nordfalster forsker hun til daglig i den danske mads historie, både den lokale, men også i de gastronomiske påvirkninger, vi får fra udlandet.

Bi Skaarup er præsident for Det Danske Gastronomiske Akademi og arbejder – udover sin forskning – med at fortælle om madkulturen, så vi bedre forstår den og kan påskønne glæden ved en så stor kulturskat.

Madhistoriker Bi Skaarup gør smagsprøver klar

Madhistoriker Bi Skaarup gør smagsprøver klar.

Undervejs kunne tilhørerne høre om, hvordan der tidligere var egnsretter i stor stil. Hver gård producerede primært til eget forbrug og der var en rigdom af varianter i køkkenhaverne. Men i løbet af få generationer har specialisering i landbruget og ændrede madvaner ensrettet det danske køkken og en stor viden og variation er gået tabt.

Bi Skaarup har i mange år arbejdet for at genfinde glemte dyder fra fortidens danske køkkener, både i produktionen og tilberedningen af maden.

Og der er altså andet end grød og saltet kød at byde på fra den danske køkkenhistorie. Bi Skaarup serverede ”Groffenbrad” med kvædekompot. Groffenbrad kan sammenlignes med en rilette. Derefter fulgte en drænet tykmælk med rødgrød af egne jordbær og ribs. I det danske dessertkøkken ligger der også en stor kulturarv gemt. Der blev givet smagsprøve på en rugbrødstærte, som er en kage med rugbrødsdej og chokolade. Der var også en lille kage med sveske indbagt i mørdej. I øvrigt er kager som Fragilite, Napoleonskager og Sarah Bernhardt alle fra de danske konditorfags storhedstid omkring 1900. Så der er al mulig grund til selv at gå på opdagelse i disse og mange andre retter, som smager helt fantastisk.

Vil du selv forsøge dig ud i din egen kulturarv, kan du søge opskrifter på www.historiskmad.dk samt i Bi Skaarups kogebøger.

Her findes opskrifter fra Vikingtiden, Middelalderen og helt op til Christian IX, Bondemad og Herregårdsmad.

Madhistoriker Bi Skaarup gør smagsprøver klar til de fremmødte tilhørere.

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder. Bogmærk permalinket.