Kimmerslev kirke – 100 år som selveje

Kimmerslev Kirke

Kimmerslev Kirke

Den 29. april 2013 kan Kimmerslev kirke fejre 100-året for overdragelsen til selveje. Selvejet betød, at det nu var det valgte menighedsråd, som havde ansvaret for kirkens administration og vedligeholdelse. Indtil da havde det været ejeren af kirketienden, nemlig ejeren af Svenstrup, der havde vedligeholdelsespligten og som derfor blev betragtet som den formelle ejer af kirken.

Tiende til kirken blev her i landet indført i 1100-tallet, og der skete en tredeling til biskop, præst og kirke. Tiende betød, at der af al avl, både på mark og i stald, skulle afleveres 1/10 til kirken. Oprindeligt var al jord pålagt tiendepligt, men snart blev gejstlighedens jord fritaget, og ved Chr. III’s håndfæstning af 1536 anerkendtes tiendefrihed for sædegårde, der tilhørte adelen. Senere blev al sædegårdsjord fritaget, og det var derefter kun fæste- og selvejerbønder, der skulle betale tiende.

Ved reformationen i 1536 overgik alt kirkegods til Kronen, herunder tiende-rettighederne. For at skaffe penge til krige o.lign. solgte kongen ud af rettighederne, og i 1667 købte biskop Svane, der netop var blevet ejer af Svenstrup, kirketienden til Kimmerslev kirke. Tiendeejeren havde pligt til at holde kirken ved lige, men der skulle jo helst blive et overskud.

Ved systemskiftet i 1901 fik Danmark for første gang en venstreregering i stedet for de provisoriske højreregeringer. I.C. Christensen var kultusminister, og han tog straks fat på at reformere kirkelovgivningen. I 1903 lagde han ud med en midlertidig lov om oprettelse af menighedsråd, og det blev grundstenen til det nuværende folkekirkelige demokrati. Ved valgene til de nye menighedsråd var det første gang, at kvinder og ubemidlede tjenestefolk fik stemmeret. I 1912 kom en endelig lov om menighedsråd, hvor rådet fik indstillingsret ved præsteansættelse. I 1903 fremsatte landbrugsminister Ole Hansen (første bonde i kongens råd) forslag til lov om tiendeafløsning. Loven skulle dog først træde i kraft i 1908 for at give tid til det forberedende arbejde. Med tiendeloven blev det fastsat, at kirketiendeejeren som kompensation for tienden skulle have et engangsbeløb på 25 gange den årlige tiendeydelse. Tiendeyderne skulle betale 18/25 og staten de resterende 7/25 af denne sum. Hvis kirketiendeejeren fremover ville slippe for at vedligeholde kirken, skulle der dog fradrages et passende beløb til det fortsatte vedligehold. Til gennemførelse af tiendeafløsningen blev landet inddelt i en række kredse, og til hver kreds beskikkede landbrugsministeren en tiendekommissær. Det var så tiendekommissærens opgave for hvert sogn at indhente oplysninger om de betalte tiender og evt. føre forhandling med tiendeejer og –ydere herom. Til fastsættelse af beløbet til kirkens fortsatte vedligehold blev der nedsat en kommission med en formand udpeget af kirkeministeriet og 4 medlemmer, hvoraf tiendeejeren udpegede to og stiftsøvrigheden to, hvoraf den ene skulle være bygningssagkyndig. For Kimmerslev kirkes vedkommende bestod kommissionen af Erik Oksen fra Herfølge som formand, godsforvalter Nannestad, Lindholm og arkitekt S. Petersen, Sorø valgt af stiftsøvrigheden samt godsforvalter Hansen og murermester Schledermann, Roskilde valgt af tiendeejeren, baron Wedell-Neergaard.

I løbet af 1906 var kommissionen på besøg i Kimmerslev kirke for at bedømme omfanget af behov for istandsættelse. Forud havde provstesynet foretaget en bedømmelse, hvor de kun havde få bemærkninger. De havde kun kunnet konstatere, at stolestaderne var meget ubekvemme. Det gav kommissionen dem ret i, men den syntes også, at magasinovnen ved tårnbuen trængte til fornyelse og at både altertavle og prædikestol trængte til at blive malet. Desuden trængte stensætningen på kirkegårdens sydside til en omsætning. Kirken var måske stor nok til det lille sogn, men kirkegården trængte på sigt til en udvidelse, der kun kunne ske mod sydøst ved at inddrage et hus med have. Kommissionen vurderede den samlede sum til vedligeholdelse og hensætning at være 9825 kr. Desværre udgjorde afløsningsummen for kirketienden kun 5511 kr., så der manglede 4314 kr. i, at alle mål kunne opfyldes.

Den 29. april 1913 mødtes Menighedsrådet med provst, synsmænd og repræsentanten for Svenstrup, godsforvalter Christensen, i Kimmerslev kirke for at aftale overdragelsen. Menighedsrådet henholdt sig til kommissionens rapport og ville kun overtage kirken, hvis der blev sørget for udvidelse af kirkegården og det anførte beløb til vedligehold. Provsten fandt det nødvendigt at forelægge spørgsmålet for de højere instanser. Den 20. maj kunne provsten meddele menighedsrådet, at ministeriet via stiftsøvrigheden havde svaret, at menighedsrådet ikke var berettiget til at nægte modtagelse af kirken, hvis den blev afleveret i synsforsvarlig stand. Overdragelsen blev fastsat til 29. april 1913 at regne.

Ved et ekstraordinært provstesyn den 22. dec. 1913 blev det konstateret, at udsatte mangler var afhjulpne, altertavle og prædikestol var repareret og kirken var i synsforsvarlig stand. Erklæringen blev underskrevet af både synsmænd og menighedsråd, og dermed fandt overdragelsen af Kimmerslev kirke sin endelige afslutning.

Erik Augustinussen

Dette indlæg blev udgivet i Historier fra samlingerne - Skovbo. Bogmærk permalinket.