Kældervandringer

Køge Byhistoriske Arkiv tilbyder nu to aftener med besøg i fire kældre.

Køge Byhistoriske Arkiv byder i maj måned på to spændende kælderbyvandringer i Køges gamle kældre. På byvandringerne vil der være mulighed for at opleve 4 af byens gamle historiske kældre. Det drejer sig om apotekerkælderen i Brogade 1, fangekælderen på Rådhuset, kælderen under Torvet 7 og kælderen under Danmarks ældst daterede hus i Kirkestræde 20. Arkivar Mette Henriksen vil være guide på turene.

Til Kyndelmisse arrangerede Køge Byhistoriske Arkiv en lignende kælderbyvandring ”Køge under jorden”, hvor mange gik forgæves efter billetter. Derfor gentager byarkivet nu atter de meget populære kælderbyvandringer.

Byvandringerne foregår tirsdag den 25. maj og torsdag den 27. maj. Begge dage kl. 19.00 – 20.30. Køb af billetter

sker i Køge Byhistoriske Arkiv, Torvet 6, 1. sal., tlf. 56656976. Prisen er 50 kr. pr. person. Der er plads til 30 personer på hver tur.

Billetsalget starter onsdag den 12. maj kl. 10-15. Og derefter mandage, tirsdage og torsdage kl. 10-15 og onsdage kl. 14-20. Fredag lukket.

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder. Bogmærk permalinket.