Nu udkommer Hit med Historien 3

”Køge 1850-1914. Frihed, folkestyre og fremskridt” af arkivleder Birte Broch

Nu udkommer Hit med Historien 3 ”Køge 1850-1914. Frihed, folkestyre og fremskridt” af arkivleder Birte Broch.

På Grundlovsdag den 5. juni 2009 præsenteres en ny bog i serien ”Hit med Historien”, der er en værkserie om Køges historie. Bag projektet står selskabet ”Hit med Historien”. Serien er tænkt som et bidrag til undervisningen i skolerne, men kan forhåbentlig vække glæde hos alle interesserede læsere. Hovedformålet med udgivelsen af bøgerne samt den tilhørende hjemmeside er at fremme børns historiske identitet og bevidsthed.

Denne bog, der er den fjerde i serien, fortæller om Køge og dens borgere 1850 -1914. Det er cand. mag. Birte Broch, leder af Køge Arkiverne, der med vejledning og inspiration fra projektets børnekonsulenter er billedredaktør og forfatter til bogen. Den øser af Køge Byhistoriske Arkivs righoldige samlinger, herunder de mange fotografier, der er til rådighed fra 1860’erne og frem.

Værkserien udvikles i et samarbejde mellem KøgeBibliotekerne, Køge Byhistoriske Arkiv, Ellemarkskolen i Køge og CFU-Roskilde, UC Sjælland. Som et nyt og spændende initiativ får projektet hver gang hjælp af en gruppe børn. I det indledende arbejde med denne bog har 12 børn fungeret som konsulenter for projektet. Børnekonsulenterne har haft en afgørende indflydelse på bogens indhold, fortællestil og disposition. Birte Broch er meget taknemmelig for deres interesse og engagement.

Køge Kommunes Kulturudvalg og Skoleudvalg støtter projektets udgivelser økonomisk. Også Carlsen-Langes Legatstiftelse har bidraget økonomisk til den nye bog. De deltagende institutioner bidrager med personaleressourcer og kontorfaciliteter. Projektets deltagere er meget taknemmelige over støtten.

Den kommende bog handler om Køge i perioden 1850-1914.

Vi taler i dag om store og hurtige forandringer af samfundet. Perioden 1850-1914 var også kendetegnet af en voldsom forandringsproces inden for det politiske, tekniske og sociale område.

I 1849 vedtoges den første frie danske Grundlov, der indførte folkestyre og dermed afskaffede enevælden. Befolkningen fik nu muligheden for at være med til at styre landets anliggender, hvilket bl.a. gav sig udslag i udgivelsen af aviser. I Køge kunne borgerne snart læse hele tre aviser, og lysten til at være aktiv førte til oprettelse af foreninger inden for alle livets områder. Der var således rige muligheder for at kommunikere og debattere med andre mennesker.

I slutningen af perioden (1915) blev de demokratiske rettigheder udvidet til også at gælde for bl.a. kvinder og tjenestefolk, der ikke var omfattet af den første junigrundlov. Kvindevalgretsforeningen i Køge gjorde et stort arbejde for at kæmpe for valgretten til kvinder.

Glæden over de nye muligheder blev imidlertid formørket af krigene i 1848-51 og i 1864, der var udbrudt på grund af striden om hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg. Efter 1864 var Danmark blevet mindre, og der var overalt en tilstand af chok og mismod. Krigene betød for nogle Køgefamilier, at de mistede en af deres kære. Andre deltog i indsamlinger til fordel for soldaterne og efter krigene til de efterladte. Under alle omstændigheder var det en situation, som folk i byen fulgte med stor nervøsitet.

Som om det ikke var nok, oplevede byen en naturkatastrofe, da store dele af Køge blev oversvømmet under Stormfloden i 1872. Mange mistede deres hjem, og erhvervslivet blev hårdt ramt. Senere fulgte to mindre stormfloder i 1875 og 1904.

Køges første industrivirksomhed blev etableret i 1844, da F.Culmsee iværksatte en papirproduktion på fabrikken Waldemarshaab i den sydligste del af det senere Codan Gummis område. Ellers var byen domineret af håndværks- og handelsvirksomheder helt frem til slutningen af 1800-tallet, hvor to nye virksomheder så dagens lys, nemlig Køge Andels-Svineslagteri og Collstrops Imprægneringsanstalt. Efter århundredeskiftet 1900 kom der flere industriforetagender til, og Køge var på vej mod at blive en industriby.

Befolkningstallet i byen voksede på grund af tilvandringen fra de omkringliggende landsbyer. Efterhånden kunne byens gamle areal ikke længere rumme de mange mennesker, og den begyndte at brede sig, fortrinsvis mod nord.

Køges infrastruktur gennemgik en rivende udvikling. De gamle rendestene blev fjernet, da gaderne blev kloakeret. Der blev opført vandværk, så man ikke længere skulle hente vand fra brønde og poster, hvilket alt sammen medførte et løft af den hygiejniske standard.

Det var ligeledes et stort fremskridt både i hjemmene og på arbejdspladserne, da Danmarks første elværk blev opført i Køge 1891. Allerede 24 år tidligere havde man fået etableret et gasværk.

Kommunikationen blev lettet betydeligt, da jernbanen kom til Køge i 1870, og det fra 1884 blev muligt at telefonere. Ved 1. Verdenskrigs udbrud i 1914 havde man i Køge set både cykler, biler og de første flyvemaskiner. Byen var med andre ord gennem dette halve århundrede blevet forvandlet fra en stille købstad til en moderne levende provinsby i udvikling.

Sideløbende med bogserien arbejder ”Hit med Historien” med udvikling af hjemmesiden www.hitmedhistorien.dk Her ligger et væld af supplerende stof, som man kan arbejde videre med. Hjemmesiden indeholder et stort antal billeder, kilder, sms-jagt og forslag til undervisningsforløb.

Partnerne bag selskabet ”Hit med Historien”

  • Bibliotekschef Jytte Dahl, KøgeBibliotekerne
  • Konsulent Karin Larsen, CFU-Roskilde, UC Sjælland
  • Arkivleder Birte Broch, Køge Arkiverne
  • Pædagogisk leder Hanne Villadsen, Ellemarkskolen
  • Bibliotekar Britta Overgaard Jensen, Køgebibliotekerne

Hjemmesiden bestyres af
Bibliotekar Michael E. Ljungberg, KøgeBibliotekerne

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder. Bogmærk permalinket.