Nordea-fonden støtter Hit med Historien

Nordea-fonden støtter Hit med Historien, bind 5 – Køge 1500-1700. Renæssancen.

Onsdag den 16. juni 2010 overrækker direktør Ingolf Larsen på vegne af Nordea-fonden kr. 25.000 til projektet ”Hit med Historien”. Overrækkelsen finder sted i Køge Byhistoriske Arkiv, Vestergade 26, Køge, kl. 10.00.

Det er cand. mag. Thomas Meloni Rønn, der sammen med projektets børnekonsulenter skal skrive bogen. Thomas Meloni Rønn har tidligere skrevet en række bøger til brug i skolernes undervisning. Blandt andet om Christian IV, Napoleon, Krigen i 1864, Grundloven af 1849 og Danmarks tropekolonier. Det er således en trænet forfatter, der skal føre pennen.

Denne gang bliver der tilknyttet børn fra to 6. klasser på Søndre Skole. De bliver undervist i Renæssancen, får guidede ture rundt i Køge og på Køge Museum, og de skal på tur til København. Det bliver hermed en flok kvalificerede børn, der kan være konsulenter for forfatteren.

Bag projektet står følgende personer og institutioner:

  • Bibliotekschef Jytte Dahl, KøgeBibliotekerne
  • Arkivleder Birte Broch, Køge Arkiverne
  • Lærebogsforfatter Karin Larsen
  • Bibliotekar Britta Overgaard Jensen, KøgeBibliotekerne
  • Museumsinspektør Ulla Fraes Rasmussen, Køge Museum
  • Bibliotekar Jacob Kobbernagel, KøgeBibliotekerne
  • Skolebibliotekskonsulent Inge M. Nielsen, PUC

Den kommende bog har ligeledes modtaget støtte fra Kulturudvalget, Børne- og Ungdomsudvalget i Køge Kommune samt Carlsen-Langes Legatstiftelse. Projektet er meget taknemmelig over den økonomiske støtte, der har gjort det muligt at gå i gang med bind 5.

Den næste bog i serien ”Hit med Historien” i Køge retter fokus mod en periode i Danmarkshistorien, som var en blomstringstid for de danske købstæder.

Det begyndte ellers voldsomt med religiøse stridigheder og borgerkrig, den såkaldte ”Grevens Fejde” i årene 1534-36. Der var tale om en kamp mellem den eksisterende katolske trosretning og den evangelisk-lutheranske, der vandt frem i Nordeuropa. I 1536 stod den nye tro og Christian III som sejrherrer i Danmark. De katolske bispers og klostrenes gods blev konfiskeret, og en lutheransk statskirke indført. Adelens og kongens magt var blevet styrket på bekostning af kirkens. Kongemagten blev stadigt stærkere og med enevældens indførelse i 1660 mistede også adelen sin magt.

Borgerne i Køge var tidligt med i tidens nye strømninger, idet man allerede inden grevens fejde bad om at få en luthersk prædikant til byen. Også munkene i byens gråbrødrekloster var blevet tvunget ud. I de urolige år under Grevens Fejde var byen først hovedkvarter for grevens parti og dernæst for den sejrende konges hær.

De fysiske rester af klosteret og Sankt Gertruds kapellet i Vestergade blev genbrugt ved opførelsen af Køges nye rådhus ca. 1552 samt til kirkens og havnens forbedring. Rådhusbygningen blev opført i den nye moderne nederlandske renæssancestil, som man også kunne se i herregårdsbyggeriet på denne tid.

Købstæderne havde eneret til at drive handel og (by)håndværk, mens bønderne, som udgjorde hovedparten af befolkningen, stod for fremstillingen af fødevarer. Der blev dog holdt husdyr i Køge som i de fleste købstæder.

I første halvdel af 1600-tallet fortsatte den fremgang, som Køges erhvervsliv havde oplevet gennem hele 1500-tallet. Der var store fortjenester på navnlig kornhandelen over havnen, hvor der var livlig trafik af udenlandske fartøjer. Gennem mange år var det nordtyske skibe fra de driftige Hansestæder. Senere blev det nederlandske skibe, der lagde til i Køge for at hente korn til den voksende befolkning i Nederlandene.

Som et monument over den blomstrende købstad står i dag Køge Sankt Nicolai Kirke. Kirkens interiør fra første halvdel af 1600-tallet udstråler velstand.

Borgerne satte sig et varigt minde i form af nye stolestader med indgraverede bomærker, der markerer ejerforhold. Prædikestolen og den prægtige altertavle viser fornemt træskærerarbejde, og ikke mindst epitafierne på væggene udtrykker evnen og trangen til at fremvise egen position i samfundet. Også den lokale godsejerstand har sat sig spor i kirken, idet Christen Skeel fra Gammelkjøgegaard lod opføre et pulpitur til familien i det søndre kirkeskib.

Der var dog store indre spændinger i byen, som tilmed i løbet af 1600-tallet blev hjemsøgt af trolddomssager, brand, pest og krig.

Gennem hele 1600-tallet var Køge som andre steder i Danmark plaget af de mange krige mod svenskerne. I Køge gik det først helt galt under Karl Gustav-krigene 1658-60, hvor byen blev besat af svenske styrker. Svenskerne anlagde en helt ny befæstning om byen, hvilket betød, at mange huse blev nedrevet for at give plads til fæstningsværkerne.

Da svenskerne i sommeren 1660 forlod Køge, var byen temmelig forarmet, og der var mange nedbrudte eller tomme huse. Befolkningstallet var ved århundredets slutning dalet til ca. 1700, hvilket var godt halvdelen af det gennemsnitlige antal på ca. 3.000 i første halvdel af 1600-tallet. Som en souvenir fra den svenske besættelse blev der i 1978 fundet en stor sølvskat under huset på hjørnet af Torvet og Nørregade. Den menes at stamme fra en svensk officer, der af den ene eller anden grund ikke nåede at grave den op. Skatten kan i dag ses på Køge Museum.

Fra sidst i 1500-tallet begynder kilderne til Køges historie at flyde rigeligt, mens det er mere sparsomt i den forudgående periode. Kilderne giver indblik i mange sider af den tids brogede og voldsomme, men også mere fredelige daglige liv. Det kommende bind af Hit med Historien vil søge at fange renæssancetiden, som den gav sig udtryk i Køge.

Se billeder af Køges renæssancebygninger her i dette galleri:
http://koegearkiverne.dk/billeder?album=11&gallery=17

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder. Bogmærk permalinket.