Skolemateriale

Lokalhistorisk arkiv for Herfølge – Sædder sogne har meget materialer der vedrører skolernes historie. Her tilbyder vi et overblik over dine muligheder for at arbejde med arkivalierne:

Alkestrupskolen: Materialerne omhandler årene 1860-1958 og består af skoleprotokoller med elevoplysninger og andre informationer om skolens funktioner. Boks A, A193, Køgestudier 1997

Egøje skole: Materialerne omhandler årene 1828-1967 og består bl.a. skoleprotokoller med elevoplysninger, eksamensprotokoller, embedsbøger mv. Boks A, A164
(NB! Lilleskolen / A494)

Herfølge skole: Materialerne omhandler årene 1809-1966 og består bl.a. de ældste protokoller for skolekommissionsmøder og sogneforstanderskabsmøder, de dagligt brugte protokoller med navnestof og andre oplysninger. Der findes også en fortegnelse over “Degne i Herfølge – Sædder” 1623-1902. Boks B, A215, A44

Ringsbjerg skole: Materialerne omhandler årene 1821-1883 og består af skoleprotokoller.
Skolen nedlægges 1899. Boks B, A194

Tessebølle skole: Materialerne omhandler årene 1809-1955 og består bl.a. af klassernes dagbøger, eksamensprotokoller og embedsbog. Skolen nedlægges 1955. Boks C, A184

Vedskølle skole: Materialerne omhandler årene 1809-1967 og består bl.a. af klassedagbøger og eksamensprotokol. Skolen nedlægges 1967. Boks C, A180

Aashøj skole: Materialerne omhandler årene 1901-1967 og består bl.a. af dagbøger, eksamensprotokoller og embedsbog. Boks C, A148