Køge Bryggeri

Bryggerbyen Køge

Når Bryghuset Braunstein december 2005 sender sin første øl på gaden, får Køge igen eget bryggeri. Det har der ikke været i Køge i mere end 60 år, siden bryggeriet lukkede definitivt i 1941.

På det punkt ligner Køge mange andre byer rundt om i landet. Gennem tiderne har der været mere end 1000 små bryggerier i Danmark.

Udviklingen har dog ikke favoriseret de små bryggerier og indtil for få år siden, var ølbrygning blevet effektivt samlet på ganske få store virksomheder.

Øl har siden middelalderen været en vigtig del af kosten og der blev konsumeret ganske betragtelige mængder. Brygning foregik i de fleste hjem, fortrinsvis til egen produktion.

I købstæderne foregik brygningen i de såkaldte bryggergårde og deres produktion var beskyttet gennem laugenes monopoldannelser. I 1805 blev laugenes monopol på brygning af øl i byerne ophævet. En egentlig industriel produktion af øl kom dog først i gang noget senere. Over hele landet opstod der bryggerier, som primært forsynede lokalområdet med øl. Efter 1. verdenskrig var produktionen blevet så koncentreret, at over 85% af øllet i Danmark blev fremstillet på hovedstadens bryggerier. I 1900 var der 400 bryggerier og i 1941, hvor Køge Bryggeri lukkede, var antallet reduceret til 187. I løbet af en forholdsvis kort årrække forandredes betingelserne voldsomt og heller ikke Køge Bryggeri kunne overleve denne proces.

Gennem de seneste år er et utal af små bryggerier imidlertid skudt op som paddehatte landet over og udviklingen går igen den anden vej. Der kommer flere og flere lokale bryggerier. Her er Køge også med og Bryghuset Braunstein må siges at være et af de mere ambitiøse tiltag.

Køges bryggerihistorie

Brygning af øl og brænding af brændevin var en naturlig del af byens liv. Hvidtøl blev lavet i bryggergårde og i hjemmene. I 1869 husede Køge 13 brændevinsbrænderier med en samlet produktion på 416.000 liter brændevin – der boede i øvrigt 3097 mennesker i Køge.

Hvor brændevinsbrænding var et mere etableret erhverv, kom produktionen af øl kun langsomt i mere faste rammer. Etableringen af bryggeriet var et afgørende skridt i den retning.

Køges bryggeri lå i Vestergade 30, der hvor Skt. Gertruds gård ligger nu. Der blev brygget det traditionelle hvidtøl i starten. Det blev officielt stiftet i 1866, men levede i det små i de første år, med en meget omtumlet tilværelse. Skiftende ejere forsøgte sig uden det store held.

Sådan gik det indtil Kjøge Aktiebryggeri blev dannet i 1883. Dannelsen af et aktieselskab sikrede de fornødne midler til investeringer i moderne udstyr. Sortimentet af øl blev også udvidet. Bestyrelsen omfattede en række kendte Køge-borgere, bl.a. Købmand Leisner, Købmand Steinmetz, Jernstøber Hansen, Sagfører Friederichsen og Materialist Nielsen. I en årrække gik det godt og der blev udbetalt et beskedent udbytte til aktionærerne. Bryggeriet var nu udvidet til at omfatte et bryggerhus, maltkølle, gærkælder, lagerkælder og dampskylleapparat. Kraften til produktionen blev leveret af to dampmaskiner.

Gennem de følgende år blev overskud vendt til underskud, blandt andet pga. stigende omkostninger. Samtidig svigtede salget af lagerøl og det var med til at gøre bryggeriet til en underskudsforretning. I 1925 måtte aktieselskabet opgive og bryggeriet blev solgt til hestehandler Oluf Andersen.

Dermed var bryggeriet tilbage i enmands-eje. Det lykkedes faktisk for ham at forny virksomheden i en periode.

Men hen mod Anden Verdenskrig var selskabets økonomi igen meget dårlig og Oluf Andersen solgte det til det nydannede aktieselskab A/S Køge Bryggeri. Bryggeriet fik herved en ny økonomisk saltvandsindsprøjtning, men levede herefter kun i kort tid. Den 7. juli 1941 var det endelig slut og ejendommen blev solgt til A/S Dansk Frø- og Siloselskab.

Dette var afslutningen på bryggeriets historie i Køge – frem til i dag. Taget i betragtning hvor koncentreret ølbrygningen faktisk blev, synes det at have været en kamp mod vindmøller, at forsøge at holde liv i bryggeriet.

 

Køges øl:

Det er lidt svært at få hånd om kvaliteten af bryggeriet. Der er nemlig bevaret flest negative historier om det gamle bryggeri, det der i dag hedder dårlig presse.

Det er sager som dårlig økonomi, udskiftning i ledelsen, ildebrande, råddent øl og lignende.

Succeshistorierne har ikke på samme måde haft mulighed for at afsætte sig historiske spor som vidne til os i dag. De lokales afsavn efter Køge-øl efter én af brandene, afspejles dog tydeligt i en (druk-)vise. Den vidner om, at borgerne har haft et endog meget kærligt forhold til deres lokale øl:

”De køber blot øl fra de andre fabrikker…og bilder os ind, det er Køge-øl, vi drikker…og man går i tøjet, er glad og fornøjet, så skål!”Det ligger også fast, at bryggeriet vandt anerkendelse og medaljer. I 1905 vandt bryggeriet guldmedalje og æresdiplom i Bruxelles, og i 1908 i Berlin. Så der har bestemt været kvaliteter ved Køges bryg, som også blev anerkendt af folk uden for Køge. Hvordan den nye bryg smager, kan du nu selv forvisse dig om.

Læs mere om bryggerihistorien i Køge:

Køge Byhistoriske Arkiv har en fin samling af arkivalier, der beskriver Køge Bryggeris Historie. Her findes driftsbøger, salgsbøger, tegninger, plakater, øletiketter, aktier, fotos og meget andet. Materialet er tilgængeligt for alle. Så kig ind og læs mere om Køges bryggerihistorie.

Vil du læse mere om bryggeriet, kan Køge Bryggeri af Poul Sørensen anbefales. Den kan ses på arkivet eller biblioteket.

no images were found

 

Dette indlæg blev udgivet i Historier fra samlingerne - Køge. Bogmærk permalinket.